Danmark lobbyer for at undgå regning og klimaansvar fra sabotage på gasrør
Sabotagen mod Nord Stream rørledningerne førte til at 8,4 millioner ton CO2 blev sendt ud i atmosfæren. (Arkivfoto.)
Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Danmark lobbyer for at undgå regning og klimaansvar fra sabotage på gasrør

I samlet front angler Danmark og Sverige for, at EU-kommissionen ændrer reglerne for nationale klimaindberetninger, så de to lande undgår at ’tage regningen’ for udslippet fra Nord Stream-gasrørerne.
15. MAR 2024 9.44

Står det til Udenrigsministeriet og Klimaministeriet skal Danmark slippe for bekymringer og klimabøder i milliardklassen for lækagen på gasrørene Nord Stream 1 og 2 i september 2022. Det viser en aktindsigt fra Klimamonitor til EU-Kommissionen.

I en henvendelse til EU lobbyer embedsfolk fra Sverige og Danmark samlet for ændringer, der skal fritage de to lande "fra at være uretfærdigt ramt af en ekstra reduktionsbyrde som konsekvens af sabotagen af Nord Stream 1 & 2-gasrørerne."

Forsømmer et EU-land at skære ned på sine drivhusgas-udledninger inden 2030, vanker der nemlig bøder fra EU. Her har gaslækagen forvoldt af ukendte gerningsmænd på Nord Stream-rørene på papiret gjort det væsentlige vanskeligere for Danmark at leve op til sine klimapligter i EU.

For udslippet af metan fra lækagen i gasrøret 20 km ud for Bornholm svarer til 18 pct. af Danmarks samlede udledninger i 2022. I absolutte tal er der tale om 8,4 millioner ton CO2e. Danmarks industri udledte til sammenligning lige knap 5,9 millioner ton CO2e i 2022.

Danmark hæfter for klimaforureningen

Selvom Danmark ikke tjener noget på de tyskejede gasrør med russisk gas, hæfter Danmark på papiret for klimaforureningen. Det sker, fordi gaslækagen fandt sted i dansk territorialfarvand, hvor dansk miljøret og råderet over ressourcer gælder, men hvor udenlandske stater samtidig har ret til at anlægge undersøiske rørledninger.

Embedsfolk fra Sverige og Danmark prøver derfor at overbevise EU-kommissionen om, at Danmark og andre nationer ikke skal hæfte for klimaforurening forårsaget af sabotage.

Reaktionen fra EU-kommissionen på Danmark og Sveriges pres for fritagelsen er ikke uvæsentlig. For de mange millioner ton CO2e fra gaslækagen i Østersøen vil med stor sandsynlighed komme til at koste de to lande milliarder af kroner, når byrdefordelingen mellem EU-landene skal gøres op i 2030.

Præcist hvor meget er forbundet med usikkerhed, men tyske økonomer har i januar vurderet, at lækagen vil komme til at koste et sted mellem 50 og flere hundrede euro per ton.

Kan ende med bøde på seks mia. kr.

Ifølge en udredning foretaget til Klimamonitor af Concitos senioranalytiker Karsten Capion risikerer Danmark derfor en bøde på mellem tre og seks mia. kr.  Det sker, hvis prisen ender på 100-200 euro per ton ud af de 8,4 millioner ton CO2 fra gaslækket i dansk farvand – fratrukket den justeringen af udligningsloftet, som det væsentlige aftryk vil resultere i.

Klima- energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M) vil ikke kommentere på nogen detaljer om Danmarks møde med EU-kommisionen og løbende korrespondance om at få skrevet en undtagelse om sabotage ind i EU-reglerne.

- Jeg mener selvfølgelig ikke, at Danmarks indfrielse af klimamål skal påvirkes af eksplosioner på andre landes gasrørledninger, har Lars Aagaard udtalt i januar.

Klimaministeren får opbakning af Mogens Fosgerau, der er professor i økonomi på Københavns Universitet, blandt andet med speciale i nationale klimaregnskaber.  Han henviser til, at meningen med den territoriale, landebaserede ansvarsfordeling er, at ansvaret skal ligge der, hvor man bedst kan regulere emissionerne.

- Sabotage som her er ret svært at styre og regulere. Derfor tænker jeg, det er helt fint at gøre en undtagelse for det, siger Mogens Fosgerau.

amp

 

This article has been automatically translated from danish.
Hanstholm Havn
Sign up for the newsletter