Trods højere møllepriser taber Siemens Gamesa milliarder

Vindmølleproducenten har formået at sælge sine vindmøller dyrere i løbet af det seneste kvartal. Alligevel ender underskuddet på 5,65 mia. kr.
2. FEB 2023 13.04

For et par uger siden kunne Siemens Gamesa i sine foreløbige tal for første kvartal af det forskudte regnskabsår 2022/2023 løfte sløret for et stort tab 760 mia. euro (EBIT), svarende til cirka 5,65 mia. kr. Underskuddet kom ud af en omsætning, som ellers er steget med knap ti pct. og ender på to mia. euro. De foreløbige tal har virksomheden torsdag bekræftet i sit endelige regnskab for første kvartal.

Det store tab kan ifølge vindmølleproducenten især henføres til en komponentfejl, som er blevet opdaget i flere allerede opstillede møller, som fører til en øgning i reklamationer og serviceomkostninger. Den fejl alene, forventer Siemens Gamesa, medfører det en negativ påvirkning af resultatet på 472 mio. euro - ca. 3,5 mia. kr.

- Den negative udvikling i vores serviceforretning understreger, at vi har meget arbejde foran os for at stabilisere vores forretning og vende tilbage til lønsomhed. Men på trods af den ekstremt udfordrende makroøkonomiske og geopolitiske kontekst, som vi befinder os i, har vi set fremskridt på andre områder, såsom med vores Siemens Gamesa 5.X platform, takket være vores Mistral-program, siger Siemens Gamesas administrerende direktør Jochen Eickholt.  

Mistralprogrammet er et strategiprogram, som Siemens Gamesa lancerede sidste år med henblik på at skabe mere stabil og profitabel drift. Udover bedringerne på den problemramte 5.X-platform, kan Siemens Gamesa også glæde sig over, at det er lykkedes for producenten at få højere priser for de møller de sælger. 

Den gennemsnitlige pris pr MW er således steget til 0,95 mio. euro, hvilket er væsentligt højere end den gennemsnitlige pris i samme kvartal året før, som lød på 0,76 mio. euro. Men trods den højere afregningspris, er det altså fortsat røde tal, som dominerer på bundlinjen.  

amp

 

 

 

This article has been automatically translated from danish.
Hanstholm Havn
Sign up for the newsletter