Energistyrelsen har overset en uklarhed i lovgivningen, der har givet store konkurrerende havvindmølleparker mulighed for at etablere sig ved siden af statens prestigeprojekt Energiø Bornholm.

Det kan Ingeniøren i dag afdække efter interviews med en lang række kilder og aktindsigter i interne korrespondancer mellem ministerium og styrelse.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, kalder det »katastrofalt«, at Energistyrelsen ikke har været opmærksom på, at energiselskaber kunne bruge den såkaldte åben dør-ordning som en ladeport for store havvindmølleparker.

Konkret er der tale om to ansøgninger, som investeringsselskabet Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) indsendte til Energistyrelsen midt i juni, og som energiselskabet Ørsted siden koblede sig på.

Ansøgningerne drejer sig om at etablere vindmølleparker i henholdsvis Bornholm Bassin Syd og Øst på tilsammen 3 GW, hvilket svarer til den planlagte kapacitet på Energiø Bornholm.

Konsekvensen af de private vindmølleparker er alt andet lige et større udbud af elektricitet og dermed lavere kWh-priser til skade for indtægterne til Energiø Bornholm, der forventes at stå færdig i 2030.

Ingeniøren erfarer, at det især var disse to projektansøgninger, der fik ministeriet til i et notat dateret 23. juni 2022 at nedjustere sine forventninger til øens business case og nedtone sit ellers ufravigelige krav om, at øen skulle blive rentabel. Projektet vurderes nu i stedet at give et underskud på 10 milliarder kroner.

Ingeniøren har forelagt Energistyrelsen kritikken. Styrelsen oplyser, at der er gjort rede for muligheden for at etablere store projekter også længere fra kysten i Energistyrelsens ‘Analyse af åben dør-ordningen’ fra marts 2021. I øjeblikket er man ved at gennemgå de enkelte sager, og på nuværende tidspunkt kan man ikke oplyse om ansøgningernes potentielle konsekvenser.

/ritzau/

Statens største energiprojekt truet af lovsjusk