Salling Group investerer stort i solceller

Solceller skal dække mindst 25 pct. af Salling Groups energiforbrug, og allerede i år bliver der opsat solceller, der sender supermarkedsgruppen i front i grøn energiproduktion i dansk dagligvarehandel.
19. SEP 2022 15.35

De dyre energipriser har for alvor sat Salling Group i gang med både at spare på energien, men også med at producere grøn energi til sine mange butikker. Således er man i fuld gang med installering af solceller, kæden har en plan, som når den er fuldt indfaset vil tælle 570 anlæg, som vil dække en fjerdedel af Salling Groups samlede energiforbrug.

Allerede inden årets udgang vil man have sat 139 solcelleanlæg i drift svarende til en produktion på 9,3 GWh. Der er dog fortsat langt til målet om 25 pct. grøn energi, men arbejdet går stærkt oplyser Salling Groups CSR-direktør, Henrik Vinther Olesen i en pressemeddelelse.

- Vi har sat fuld fart på udrulning og implementering af energi- og el-besparende indsatser, som hjælper os med at sænke vores elforbrug og dermed både regningen, som er steget eksplosivt i år, samt vores CO2-aftryk. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi på bare ni måneder lykkes med at installere solcelleanlæg, der kan producere to pct. af vores samlede el-forbrug, og i løbet af de næste år vil andelen stige markant, siger CSR-direktør i Salling Group, Henrik Vinther Olesen.

Når udrulningen af de planlagte 570 solcelleanlæg er afsluttet i 2028, vil 25 pct. af Salling Groups energiforbrug være dækket af solcelleenergi. Af de 139 solcelleanlæg, der bliver monteret i 2022, er de fleste på polske Netto’er, mens det herhjemme er to Bilka’er, tre føtex’er, et lager samt på hovedkontoret i Årslev.

I alt investerer virksomheden 2,5 mia. kr. på at sænke sit energiforbrug og producere grøn energi. 

amp

 

 

This article has been automatically translated from danish.
Hanstholm Havn
Sign up for the newsletter