Kritiske drivhusgasser nåede rekordniveau sidste år
De seneste måneder og sommeren i år har sat rekordtemperaturer og på tværs af hele kloden har flere steder i verden har der været en række ekstreme vejrfænomener. (Arkivfoto).
Foto: Ethan Swope/Ritzau Scanpix

Kritiske drivhusgasser nåede rekordniveau sidste år

Drivhusgasser i atmosfæren sætter rekordniveau i 2022, og stigningen fortsætter i år.
15. NOV 2023 11.23

Mængden af drivhusgasser usynligt flyvende i atmosfæren slog igen rekord sidste år, og der er ingen ende i sigte på den stigende tendens. Det viser tal for koncentrationen af drivhusgasser i 2022 fra Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO).

Den gennemsnitlige koncentration af CO2 på verdensplan var i 2022 hele 50 pct. højere end niveauet i perioden mellem 1850 og 1900 før den industrielle revolution, hvorefter brugen af fossile brændsler eksploderede.

CO2 er den drivhusgas, der alene påvirker den globale opvarmning mest, skriver WMO i en pressemeddelelse. Gassen står for cirka 64 pct. af den samlede opvarmende effekt på klimaet - primært på grund af forbrænding af fossile brændstoffer og cementproduktion.

- På trods af årtiers advarsler fra det videnskabelige samfund, tusindvis af siders rapporter og snesevis af klimakonferencer er vi stadig på vej i den forkerte retning, siger generalsekretær i WMO Petteri Taalas i meddelelsen.

Gør det svært at leve op til Parisaftalen

Han påpeger, at det nuværende niveau af drivhusgasser i atmosfæren peger direkte mod globale temperaturstigninger, der vil være over de mål, der er sat i Parisaftalen. Den blev indgået til klimatopmøde i Paris i 2015 for at afværge de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

196 lande indgik i aftalen, som forpligter til at kæmpe imod den globale opvarmning, med et mål om at holde den under to grader i forhold til det førindustrielle niveau. Aftalen tilstræber en temperaturstigning på halvanden grader.

Emissioner af drivhusgasser muliggør stadig mere intense og langvarige hedebølger, især i Europa, som ifølge Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) er det hurtigst opvarmede kontinent.

De seneste måneder og sommeren i år har sat rekordtemperaturer og på tværs af hele kloden har der flere steder i verden været en række ekstreme vejrfænomener.


/ritzau/

This article has been automatically translated from danish.
Hanstholm Havn
Sign up for the newsletter