Kommunerne risikerer at betale for statens gevinst for ny ordning for havvind

Det kom som lidt af et chok for de fleste i vindmøllebranchen, da pressemeddelelsen fra Energistyrelsen tikkede ind: Styrelsen har stillet sagsbehandlingen af havvindmølleprojekter og øvrige VE-projekter under åben dør-ordningen i bero. 

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har, i dialog med regeringens statsstøttesekretariat, vurderet, at tildeling af tilladelser til havvindmølleprojekter og øvrige VE-projekter under åben dør-ordningen kan være i strid med EU-retten. 

- Det var næsten sådan, at jeg stivnede, da jeg hørte om Energistyrelsens beslutning. Det her er ikke bare et anliggende mellem staten og EU, men det er noget, der har kæmpe konsekvenser for de eksisterende projekter, der er i gang i kommunerne, fortæller Birgit S. Hansen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune og formand for KL’s Klima- og Miljøudvlag. 

For i og med at staten sætter sagsbehandlingen i bero, må en række kommuner nu vente endnu længere på en afklaring for de ansøgninger, som Energistyrelsen har modtaget for arealer ud for kommunernes kyst. 

Kommunen.dks tidligere kortlægning af den seneste ansøgningsrunde viste, at Energistyrelsen i første halvår af 2022 havde modtaget 27 ansøgninger til nye havvindmølleparker. 

Heraf ligger 11 projekter ud for kommunernes kyst, hvor kommunernes vetoret gælder. Derfor er kommunerne en afgørende aktør i processen og har derfor været involveret fra starten af:

- Selvom det er staten, der har den endelige afgørelse, starter de her projekter altid med en henvendelse på borgmesterens kontor, fortæller Birgit S. Hansen. 

Udviklerne tager gerne kommunerne tidligt med på råd for at tilrettelægge projektet sådan, at det er muligt at sikre sig opbakning fra lokalbefolkningen. Og der er masser af fordele i projekterne for kommunerne, viser en tidligere rundspørge blandt borgmestrene, som Birgit S. Hansen også understreger: 

- Det handler om arbejdspladser, grøn strøm til virksomhederne, lokale investorer, turisme og ikke mindst borgerne, der har en forventning om, at vi også bidrager til den grønne omstilling, siger hun. 

Trækker i håndbremsen

Håndbremsen på ordningen, der blev introduceret i 1999, betyder helt konkret, at sagsbehandlingen af projekter for mere end 20 GW havvind sættes i bero, lyder det fra Green Power Denmark. 

Branchen reagerede hurtigt og indrykkede annoncer i landets aviser med overskriften “Kan vi leve med at lukke døren til den grønne omstilling?”, da Energistyrelsens meddelelse ramte offentligheden. 

- Det er en alvorlig situation for den grønne omstilling og især for de markedsaktører, der står klar i boksen til at investere i denne form for havvind. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg er dybt frustreret over, at i en tid, hvor vi har så meget brug for mere grøn energi, nu står i denne situation. Men regler skal overholdes, og jeg respekterer, at Energistyrelsen skal handle på en risiko for strid med EU-retten, udtalte Lars Aagaard mandag i en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Først blev skylden rettet mod EU, men kommissionen kunne meddele, at det var på eget initiativ, at Energistyrelsen og ministeriet har sat ordningen i bero. 

EU-udfordringen er kort sagt, at åben dør-ordningen er baseret på et først til mølle-princip, hvor private virksomheder byder ind på områder, der ikke i forvejen er reserveret af staten til udbud af havvind. Med først til mølle-princippet slipper udviklerne for at betale staten for arealer, hvilket altså kan være i strid med EU’s konkurrenceregler. 

Det er dog ikke uvæsentligt, at staten samtidig går glip af en klækkelig indtægt for havbunden, der kan vise sig at være mange penge værd. Det seneste statslige udbud af havvind, Thor Havvindmøllepark, ventes at indbringe staten 2,8 mia. kr.

“Skandaløs” beslutning

I branchen er man mildest talt overrasket og frustreret over regeringens beslutning. 

- Det her er skandaløst. Nu står vi kun tilbage med de planlagte ni gigawatt havvind, hvor udbuddene slet ikke er kommet i gang. Samtidig ser vi, at udbygningen af vindmøller og solceller på land snegler sig afsted, siger Kristine Grunnet, afdelingschef for havvind i Green Power Denmark.  

Folketinget vedtog for mindre end et år siden en justering af Åben dør-ordningen, hvor kommunerne blandt andet fik vekslet sin indsigelsesret til en vetoret. I den forbindelse konstaterede Folketinget, at lovforslaget ikke indeholdte EU-retslige aspekter. Derfor er det mildest talt et overraskende træk, regeringen har taget ved at lukke ordningen fuldstændig, siger Kristine Grunnet. 

- Reglerne om åben dør har eksisteret i næsten 25 år, og virksomhederne har i god tro brugt penge og kræfter på at søge om lov til at opføre havvindmøller. Det er uhørt og ekstremt skadeligt for tilliden, hvis der generelt opstår tvivl om de gældende regler. 

Regeringen har netop indkaldt til forhandlinger om de kommende statslige udbud af havvindmølleparker. Forhandlingerne om de statslige udbud løser dog ikke udfordringen med manglende strøm, da de statslige udbud historisk set har taget længere tid at realisere end projekter gennem åben dør-ordningen. 

Usikker grund under projekter

Lars Aagaard er allerede været kaldt i samråd, mens statsminister Mette Frederiksen (S) har forsikret, at man hurtigst muligt vil finde en afklaring på udfordringerne for ordningen. Men indtil da, er der “total uklarhed” omkring ordningen og ikke mindst de projekteransøgninger, der er sendt afsted, fortæller Kristine Grunnet. 

Hun ønsker ikke at spekulere i, hvorvidt regeringen ønsker mere kontrol over udbygningen af havvind eller flere indtægter i stil med de statslige udbud. 

- Vi ved ikke, hvad regeringens bevæggrunde er. Men det her er den omvendte verden i forhold til, hvad vi har set tidligere. Investorer og virksomheder er klar. De er villige til at kaste sig ud i projekterne uden udgifter for staten. De vil tværtimod yde et økonomisk bidrag til kommunerne og eventuelt statskassen. Men regeringen siger nej tak. Det er svært at forstå, siger hun. 

Lars Aagaards partiformand, Lars Løkke Rasmussen (M), åbende sidste efterår op for, at virksomheder, der skulle søge gennem ordningen skulle betale “et samfundsbidrag” uden at komme det nærmere. 

I forvejen betaler virksomhederne til den såkaldte Grøn Pulje-ordning, som kommunerne får penge ud fra. Ud fra de projekter, Energistyrelsen har modtaget i det seneste ansøgningsvindue, kan de berørte kommuner modtage op mod 1-2 mia. kr. gennem ordningen. 

Ny fordeling til debat

Hvis virksomhederne skal til at betale staten for adgang til arealerne, vil indtægterne fra projekterne logisk set blive mindre. Birgit S. Hansen er dog ikke bange for, at det vil bremse virksomheder fra i fremtiden at ansøge om de attraktive placeringer for havvindmølleparker. 

KL ønsker, at der fremadrettet skal tilfalde lokalsamfundene en endnu større bid af kagen i form af lokale fonde, der foruden Grøn Pulje-ordningen kan bidrage til at skabe opbakning og udvikling lokalt. 

- Det er klart, at der vil være færre penge, hvis staten også skal have en bid. Det er klart, at et lokalt afkast ikke må stå i vejen for, at de her projekter realiseres, men der skal være en balance. Det er os i kommunerne, der skal lægge kyst til og leve med vindmøllerne, så vi kommer ikke til dukke nakken, siger Birgit S. Hansen. 

Hun ønsker først og fremmest, at regeringen få løst EU-udfordringen hurtigst muligt, og at man dernæst kan se på, hvordan kagen skal skæres. 

Kristine Grunnet håber, at regeringen vil fastholde de forhold, som var gældende, da udviklerne søgte om adgang til hav- og kystarealerne, og at man ikke laver lovgivning med tilbagevirkende kraft: 

- Det vil være et kæmpe benspænd. Når det er sagt, så går vi ind i en konstruktiv dialog med regeringen om, hvordan vi i første omgang kan få løst det her kaos. Vi er klar over, at havvindsressourcerne i Danmark tilhører os alle, og vi vil gerne i dialog om, hvordan branchen kan yde et meningsfuldt samfundsbidrag, samtidig med at det stadig er muligt at investere i havvindmølleparker i fremtiden, siger hun. 

Hun gør det dog også klart, at kagen ikke bliver større af, at den skal skæres i flere stykker: 

- Vi planter vindmøller – ikke pengetræer. Vi synes, at det er rimeligt at fastholde bidraget til kommunerne, fordi det bidrager til lokalsamfundene. Hvis staten skal have mere, kan det påvirke bidraget til kommunerne.

Denne artikel er tidligere bragt hos DOI.dks søstermedie Kommunen.dk.