HVIDOVRE: Havmiljøet i Køge Bugt er allerede så forringet, at en række nye aktiviteter – herunder Hvidovre Kommunes planer om etablering af ni kunstige øer - kan være i strid med både EU og dansk lovgivning. Det skyldes, at vandområder, hvor tilstanden i dag betegnes som ”dårlig”, ikke må forringes yderligere.

Sådan lyder konklusionen i en ny videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet - bestilt af Køge Bugt Alliancen. Herfra konkluderer de syv borgmestre, at de nu har forskningsmæssigt bevis for, at der ikke bør arbejdes videre med fx Hvidovre Kommunes planer om Holmene, uden at en samlet vurdering siger god for, at projektet ikke vil presse Køge Bugt yderligere.

Der er allerede i dag omfattende problemer med havmiljøet i Køge Bugt, hvor både udledning af spildevand og indvinding af råstoffer igennem mange år har skadet økosystemet og forringet levevilkår for både fisk og havets mange andre organismer. Aktiviteterne er også en af kilderne til de næringsstoffer som giver fedtemøg langs Køge Bugts strande og forringer den rekreative værdi for de mange borgere, der bor langs bugten.

Det kan derfor meget vel være i direkte konflikt med lovgivningen, når Hvidovre Kommune nu lægger op til at etablere ni kunstige erhvervsøer i bugten. Ifølge EU skal der foreligge helhedsplaner for havmiljøet, så man sikrer, at den samlede belastning ikke øges ved nye initiativer – og en sådan plan findes ikke for Køge Bugt.

Sådan lyder konklusionen i en ny videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som med henvisning til EU’s såkaldte havstrategidirektiv og til de danske vandområdeplaner påpeger, at vandområder, hvor tilstanden i dag betegnes som dårlig, ikke må forringes yderligere:

- Vi ved, at havmiljøet i bugten allerede i dag er forringet af menneskelige aktiviteter, og at hverken den biologiske eller kemiske tilstand lever op til de krav, der er sat til dansk havmiljø. Der sker både udledning af renset spildevand og råstofindvinding på relativt lavt vand – begge dele belaster havmiljøet. Derfor vil det være i strid med hensigten bag både dansk og europæisk lovgivning på området, hvis man sætter gang i etablering af ni kunstige øer, uden at man forinden har udarbejdet en helhedsplan for Køge Bugt, så man kan foretage de politiske prioriteringer inden for en given ramme, siger professor bag rapporten, Stiig Markager.

En helt ny afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslår – ligeledes med afsæt i afgørelser fra EU-domstolen - at i områder med ’ikke god tilstand’ er enhver yderligere påvirkning med udledning af stoffer ikke tilladelig, uanset hvor lille den måtte være. Det gjaldt en sag fra Horsens Kommune, hvor det blev slået fast, at for områder med ’ikke god tilstand’ er enhver yderligere påvirkning (udledning af stoffer) ikke tilladelig, uanset hvor lille den måtte være.

Flere skadevirkninger

Mere end 47 millioner tons jord skal dumpes på havbunden, og arbejdet vil undervejs frigive næringsstoffer og miljøfremmede stoffer samt lede partikler direkte ud i havet. Desuden vil etableringen medføre et permanent tab af et fire kvadratkilometer stort område af sandbanker, som er levested for store veletablerede og sammenhængende bestande af ålegræs, som er hjemsted for et rigt dyreliv med krabber, snegle, muslinger og fisk og som skærmer fiskeyngel.

Både forskere og borgmestre efterlyser en samlet vurdering af de miljømæssige konsekvenser af de mange planer der er for Køge Bugt.

Borgmestrene kalder det ’bekymrende’, hvis regeringen arbejder videre med Hvidovre Kommunes planer om Holmene, inden de miljømæssige forhold er belyst. De skriver:

"Planerne om Holmene er ikke bare et Hvidovre-spørgsmål. De miljømæssige konsekvenser har betydning for alle kommuner langs bugten. I stedet for at udnytte bugten til at danne ni kunstige øer og deraf opnå økonomisk vinding, mener vi, at diskussionen bør handle om, hvordan vi får Køge Bugt tilbage på sporet. Det helt store ønske fra vores side er, at Køge Bugt kommer til at indgå i den kommende marine naturnationalpark for hele Øresund - både i nord og i syd".

De syv borgmestre har nu skrevet til både transportministeren og miljøministeren og spurgt, om de nu vil tage initiativ til den i rapporten foreslåede samlede økosystembaserede plan for hele Køge Bugt.

Køge Bugt Alliancen rummer Stevns, Køge, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby kommuner.

Køge Bugt-kommuner henter argument i EU-direktiv i kamp mod kunstige erhvervsøer