Det er kun få år siden, Hofors kraftvarmeværk skabte byens varme ved at brænde kul af, men i dag bruger forsyningsselskabet udelukkende dokumenteret bæredygtig biomasse som brændsel på Amagerværket. Derfor er fjernvarmen i København 85 pct. CO₂-neutral, lyder det fra Hofor.

Men for at sikre en stadig mere bæredygtig opvarmning til kunderne er forsyningsvirksomheden i gang med at udvikle den måde, man producerer københavnernes fjernvarme.

I fremtiden vil en stor del af byens varme således komme fra Hofors kollektive, eldrevne varmepumper, der bruger grøn strøm fra vindmøller og udnytter temperaturen i f.eks. overskudsvarme, havvand og spildevand til at skabe den fjernvarme, københavnerne får i radiatoren.

- Når varmen på den måde bliver elektrificeret, giver det en større fleksibilitet i hele energisystemet. Vi kan udnytte den grønne strøm, når den er der, og vi kan slukke for den igen, når den er for dyr, siger Gorm K. Elikofer, direktør for Energi i Hofor.

De op til ti varmepumper bliver spredt over hele København frem til 2033. Tilsammen vil de have en produktionskapacitet på op mod 300 MW varme.

En anden afledt effekt af, at de store varmepumper etableres, er, at afhængigheden af biomasse på sigt bliver mindre i den københavnske varmeforsyning.

Ca. 10 nye varmepumper er på vej forskellige steder i byen.
De to største anlæg, i Yderste Nordhavn og på Renseanlæg Lynetten, vil tilsammen få en produktionskapacitet på 170-200 MW – svarende til ca. 18 pct. af fjernvarmeforbruget i København.
Tre mellemstore varmepumpeprojekter, der skal placeres ved Kløvermarken, i Kranparken og ved Bådehavnsgade, vil tilsammen kunne levere ca. 70 MW.
Tilsammen vil alle de nye varmepumper skabe en kapacitet på op mod 300 MW varme.
De ca. ti varmepumper løber op i en investering på op mod 3 mia. kr.
De vil erstatte en del af den biomasse, der bruges i Københavns Kommune - og med tiden erstatte de anlæg, hvor Hofor bruger gas og olie til at producere varme.

Hofor på vej med store varmepumper