Det bugner med planer om PtX rundt omkring i Danmark. Havne, energiselskaber og andre aktører nærmest overbyder hinanden i deres høje ambitionsniveau. Samtidig lyder der kritiske ryster om det enorme energitab i PtX-processen og sammenligningen med ”flyvende biler” har ligefrem været hørt.

Hos Energy Cluster Denmark har adm. direktør Glenda Napier overblikket og kan give et sagligt øjebliksbillede af status med PtX.

- Vi er i gang med at forme PtX. Det er et markedet, der er ved at blive udviklet, fortæller Glenda Napier.

De mange projekter, der ligger rundt omkring i Danmark har nemlig det fælles kendetegn, at de helst skal ligge tæt både ved fjernvarmenet, hav og vindmøller. Den grønne strøm skal nemlig komme fra vindmøller, og der er behov for store mængder vand i elektrolysedelen, hvor brinten bliver produceret. Fjernvarmenettet er nødvendig for at udnytte restvarmen i brintproduktionen.

Uanset om der bliver produceret metanol, ammoniak eller gas i de kommende PtX-værker, så der behov for kunder, der kan aftage og bruge fx de grønne brændstoffer. Det kunne være til metanoldrevne skibsmotorer, transportsektoren, landbruget eller industrien. Her spiller brintprisen i høj grad også ind.

- Grøn brint fra PtX skal ned på et prisniveau, hvor det kan konkurrere prismæssigt med brint fra en fossil kilde. Det er som med energien fra havmøllerne, der i dag kan konkurrere med fossil strøm. For ti år siden kunne strømmen fra havmøllerne ikke konkurrere som i dag, forklarer Glenda Napier.

Måske lyder PtX som et risikofyld område at bevæge sig ind på, men ligeledes er der store gevinster at hente.

- PtX er vejen frem, selvom der er mange ubekendte faktorer. Det modige er, at vi som dansk energiklynge kaster os ud i det, siger direktøren.

Hun lader heller ingen tvivl om potentialet, og grunden til, at mange står klar til at springe ud i PtX-projekterne.

- Det er big business med et globalt eksportmarked, der venter. Vi står foran et stort og spændende væksteventyr, slår Glenda Napier fast.

Den vigtige sektorkobling frem mod 2030-målene

Men PtX kan ikke stå alene, for der er behov for en sektor-kobling. Samarbejdet mellem den energiproducerende del skal suppleres med en kobling til carbon capture and storage (CCS). Det er fra denne ”transportsektor”, som Glenda Napier kalder den, at fremtidens PtX-værk kan hente den CO₂, der er behov for i produktionen af de grønne brændstoffer.

Her er tale om carbon capture and utilization (CCU), hvor CO₂ finder anvendelse straks frem for at blive lagret først eksempelvis i tømte olie- og gasfelter i Nordsøen. Her er ganske enkelt en transportopgave med opbevaring og håndtering af den CO₂, der kræves i PtX-produktionen. Derfor er en sektorkobling nødvendig.

Det er her, at projekt Greensand med Ineos i spidsen kommer ind i billedet. Udviklingen af CCS med lagring af CO₂ i Nordsøen i Nini-felterne af en brik både for PtX og vigtigt for at nå Danmarks 2030-klimamål.

- CCS er en meget effektiv måde at opnå en hurtigt reduktion i udledningen af CO₂. Derfor er det vigtigt, at vi finder ud af, hvordan vi får gjort felter klar, for vi står med en bunden opgave, fortæller Glenda Napier om en opgave, som projekt Greensand arbejder henimod.

Det er et projekt, der er afhængig af støtte fra den Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Den danske ordning støtter ny teknologi, der kan bidrage til at nå landets klimamål.

En strategi for CCS er en del af den danske klimaaftale, og derfor vigtig for at Danmark kan nå sine 2030-klimamål.

Glenda Napier: PtX er vejen frem