Sidste års klimaaftale, hvor ambitionen er at firdoble produktionen af sol- og vindenergi i Danmark inden 2030, betyder, at der skal findes 36.600 hektar land til vindmølle- og solcelleanlæg. Og genbrug af viden ser ud til at kunne gøre det langt hurtigere og mere effektivt at producere miljøvurderinger, lyder det fra Miljøportalen på bagrund af en ny rapport, “Acceleration af VE på land”.

- Det er et enormt område, som bliver svært at finde i et lille land som Danmark, hvor hver enkelt hektar allerede er udnyttet til et andet formål. Ambitionen stiller også krav om en langt mere effektiv proces, end vi ser i dag. Det er her, hvor vi i Dreams-projektet ser store muligheder i at bruge erfaringer fra tidligere miljøvurderinger, siger Ivar Lyhne, der er lektor og Ph.d. i miljøvurderinger på Aalborg Universitet (AAU), der også er tilknyttet Dreams-projektet, som har affødt rapporten.

Rapporten analyserer de ti seneste miljø- og miljøkonsekvensrapporter indenfor solceller og landvind hver især, og viser de typiske miljøfaktorer, der har betydning for udpegning af områder til solceller og landvind, og hvordan de konkrete miljøforhold kan håndteres.

Viden om støj, truede dyrearter og skyggekast kan øge hastighed markant

- Rapporten viser hvor der typisk kan opstå konflikter, men også hvor konflikterne har en chance for at blive løst. Eksempelvis ved at kende til hvilke udpegninger, der ofte nemt kan tilrettes. Det sikrer, at de der skal investere i anlæggene minimerer risikoen for at gå forgæves, siger Peter Forfang Sørensen, afdelingschef i Rambøll.

Ulf Kjellerup, der er ledende specialist i vand og natur hos Cowi, vurderer at når viden digitaliseres og gøres søgbar, kan man hurtigt finde frem til omkring tre fjerdedele af de typiske problemstillinger, mens den sidste fjerdedel af arbejdet gælder de lokale forhold.

- Vi ved der er et enormt stort tidsforbrug ved udarbejdelse af miljøvurderinger. Når en rapport er færdig, bliver den typisk bare sat på en hylde og samler støv. Det betyder en masse værdifuld viden, som andre kunne bruge, går tabt, siger han.

- Digitalisering og genbrug af viden vil være gøre os i stand til at producere miljøvurderinger langt hurtigere og mere effektivt. Så meget, at det kan vise sig, at EU-kommissionens nødforordning der skal sikre 'fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi’, kan vise sig at være overflødig, siger Ulf Kjellerup.

- Du får jo en masse viden lige fra start, og opdager måske, at du ikke behøver at få tre biologer til at kortlægge faunaen i et område, for det blev gjort for seks måneder siden. Det er må erkendelser i starten af en miljøvurdering, der kan gøre en enorm forskel i ressource- og tidsforbruget, og så man kan fokusere på de tungeste problemstillinger, siger han.

Dreams-projektet er et bredt konsortium, der består af universiteter, konsulentvirksomheder, bygherrer og myndigheder. De arbejder blandt andet for at samle miljøvurderinger digitalt, og gøre det nemt at søge data derfra og få overblik.
Dataene er indsamlet, struktureret og stillet til rådighed gennem Danmarks Miljøportal, som er et fællesoffentligt datasamarbejde.

Genbrug af viden kan accelerere udpegning til sol og vind