Danmark overtager formandskabet i Nordsøsamarbejdet
Klima, energi og forsyningsminister Lars Aagaard varetager posten som formand for Nordsøsamarbejdet på vegne af Danmark. (Arkivfoto.)
Foto: Gregers Tycho

Danmark overtager formandskabet i Nordsøsamarbejdet

Med det danske formandskab for Nordsøsamarbejdet vil man føre samarbejdet videre med målet om at implementere de satte ambitioner.
20. NOV 2023 15.55

Energisamarbejde på tværs af Nordsøens lande får nyt formandskab. Det sker når Danmark per 1. januar 2024 med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) overtaget hvervet.

Danmark fik formelt overdraget formandsskabet fra Nederlandenes klima- og energiminister Rob Jetten ved ministermødet i Haag. EUs Energikommissær Kadri Simson vil fortsætte som medformand.

Det er anden gang Danmarks skal varetage posten i samarbejdet, som blev etableret i 2016. senest skete det i 2019. Danmark vil under formandsskabet arbejde for at gøre Nordsøen til Europas energihub og sikre en hurtigere udbygning af meget mere vedvarende energi i Nordsøen, oplyser Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet i en meddelelse.

- Nordsøen rummer et enormt energi potentiale, som kan hjælpe Europa på vej mod selvforsyning, og hvor der kan sættes projekter i gang, der strækker sig på tværs af landegrænser. Vi har ambitionerne, nu er det den svære implementering, der skal til. Det kræver, at vi luger ud i gammelt regelukrudt og får sikret nye tidssvarende rammer for marked og infrastruktur - så vi kan gøre Nordsøen til en grøn energihub, hvor industrien helt naturligt søger hen, fordi der er let adgang til energi, siger Lars Aagaard.

Formålet med Nordsøsamarbejdet er at fremme udbygningen af vedvarende energi i hele Nordsøen ved bl.a. at samarbejde om medlemmernes udbygning af infrastruktur og vedvarende energikilder i Nordsøen.

Udover Danmark er også Belgien, Nederlandene, Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge, Irland, Luxemburg og EU-Kommissionen i del af samarbejdet. Desuden deltager Storbritannien også på teknisk niveau.

amp

This article has been automatically translated from danish.
Hanstholm Havn
Sign up for the newsletter