Det er blevet langt dyrere end for bare et halvt eller helt år siden at holde kølediskene kørende hos den lokale købmand, at tænde lyset på kontoret og at holde varmen på værkstedet.

Ligesom højere el- og varmeregninger giver hovedpine hos borgerne, presser de også landets små og mellemstore virksomheder.

Alligevel siger langt de fleste mindre virksomheder nej tak til statens energilån. Det viser en analyse fra SMV Danmark. Organisationen repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Lånet gør det muligt at udskyde en del af betalingen af energiregningerne til senere. Det blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i september som en del af en større hjælpepakke. 97 pct. af de adspurgte virksomheder vil ikke gøre brug af energilånet, mens kun 0,6 pct. svarer, at de vil tage imod muligheden.

Rente for høj

Årsagen til den lave tilslutning er ifølge analysen blandt andet, at virksomhederne er bekymrede for at stifte stor gæld. Og så er renten på 4,4 pct. for høj. Det fortæller Martin Kyed, der er cheføkonom hos SMV Danmark.

- Virksomhederne ser ud til at ville gøre næsten hvad som helst for at undgå at bruge ordningen. Derfor er der også nogle, der tænker, at det er bedre at trække stikket nu. Den her gæld kan ende med at blive en møllesten om halsen, og mange virksomheder risikerer selv at hæfte for gælden, siger han i en skriftlig kommentar.

Foruden virksomheder har også private borgere mulighed for at indefryse dele af deres el-, gas- og fjernvarmeregninger. Der er tale om en indefrysning af den del af energiregningerne, som overstiger de udgifter, private husholdninger og virksomheder havde til el og varme i fjerde kvartal 2021.

Flere virksomheder er i øvrigt blevet afskrækket af måden, som staten administrerede lån i forbindelse med coronapandemien, fortæller Martin Kyed.

- Flere virksomheder er ikke tilfredse med den måde, de statslige coronalån blev administreret, hvor mange virksomheder oplevede bøvlede dokumentationskrav. Den måde, coronalånet var strikket sammen, har skræmt nogle virksomheder fra at tage flere lån gennem de her statslige ordninger, siger han.

Venstre: Lånet er en mulighed

Venstre er et af de partier, som lagde stemmer til hjælpepakken. Her forstår fungerende erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen virksomhederne.

- Jeg forstår til fulde, at der er en række virksomheder, som er bekymrede for at skubbe problemerne længere ud i fremtiden. Men lånet er en mulighed, som virksomhederne kan gøre brug af, hvis de høje energipriser presser dem hårdt på deres likviditet, siger han.

Han understreger, at det står virksomhederne frit for at frabede sig lånet, hvis de ikke finder det attraktivt.

- Indefrysning af energiudgifter ikke er det eneste, som vinterpakken består i. Det var vigtigt for Venstre, at man som en del af aftalen også fik sænket eltarifferne, for det har en direkte betydning for virksomhedernes regninger, siger Torsten Schack Pedersen.

Det var den socialdemokratiske regering, der fremsatte forslaget om ordningen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet til analysen.

/ritzau/

Virksomheder siger nej tak til statens energilån