DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Her ses Moulin Rouge, mens møller stadigt havde sine vinger. De er nu faldet af. (Arkivfoto) - Foto: Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix

Vingerne på ikonisk fransk mølle er kollapset

Det verdensberømte Moulin Rouge ligger under en karakteristisk rød mølle, som har mistet sine vinger.
25. APR 2024 9.10
Kultur & Fritid

De fire vinger på den karakteristiske røde vindmølle over sangklubben Moulin Rouge i Paris er kollapset natten til torsdag ifølge brandvæsenet. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP torsdag morgen.

Det forårsagede ikke nogen skade, og der er ikke risiko for yderligere skade. Årsagen til hændelsen er endnu ukendt ifølge brandvæsenet. Det sker nogle få måneder, før hovedstaden er vært for de olympiske lege. Der er endnu ikke oplyst mere.

Moulin Rouge betyder på dansk "rød mølle" og ligger for foden af Montmartre bakken på den kendte og berygtet forlystelsesgade Boulevard Clichy. Før i tiden lå dette område udenfor Paris, hvor det blev brugt til at udvinde kalk. Til dette skulle bruges vindmøller, hvor der lå mere end 30 i området.

I begyndelsen af 1800-tallet blev kalkminerne nedlagt, fordi de medførte at undergrunden blev mere og mere hullet, hvilket underminerede Montmartre bakken. Dermed blev mange af møllerne også revet ned.

En af dem fik dog lov at blive stående, og blev i stedet omdannet til en sangklub, som blev kendt som det åndelige fødested for den moderne form af cancan-dansen.

Den blev oprindeligt indført som en forførende dans af kurtisaner, der arbejdede på stedet. Siden har det udviklet sig til sin egen form for underholdning og har affødt kabareter over resten af Europa. På sangklubben kan besøgende fra hele verden nyde musikalsk danseunderholdning.

Klubbens indretning er inspireret af romancen fra begyndelsen af det 20. århundrede i Frankrig.


/ritzau/amp
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vingerne-paa-ikonisk-fransk-moelle-er-kollapset

GDPR