Borgerne i Hvide Sande kan i disse dage glæde sig ekstra over de tre Vestas V112-vindmøller, der siden 2012 har snurret ved Hvide Sande Havn. De tre møller står således til at være med til at reducere forbrugernes varmeregning reduceret med 63,5 pct. Det skriver Green Power Denmark på sin hjemmeside.

Produktionen fra varmeværkets tre vindmøller har fået varmeregningen til at falde, mens den er eksploderet andre steder i landet. F.eks. i nabobyen Ringkøbing, hvor gaspriserne har fået det lokale fjernvarmeværk til at varsle prisstigninger på 6.000-8.000 kr. i 2022.

Hos Hvide Sande Fjernvarme, der henter over 90 pct. af varmen fra vedvarende energi, skal de 1.700 forbrugere ikke betale årets sidste to rater for august og november. Konkret svarer det til at et standardhus' (130 kvm med et forbrug på 18,1 MWh varme) regning er reduceret fra 9.903 kroner til 4.273 kr.

- Vi forsyner 96 pct. af borgerne i Hvide Sande. Det var væsentligt for os, at de blev informeret i god tid, så de vidste, hvad de kunne budgettere med hen over sommeren. Vi har mindre bemidlede familier blandt vores forbrugere, der måske alligevel får mulighed for at komme på sommerferie, siger driftsleder hos Hvide Sande Fjernvarme, Morten Rauhe.

Folkeejede vindmøller nu på fjernvarmens hænder

To af de tre Vestas-møller var, da de blev opført, folkeejede. I 2018 købte Hvide Sande Fjernvarme for 29,5 mio. kr. to af vindmøllerne af Fonden Hvide Sande Erhvervsudvikling. Året efter købte varmeværket den tredje vindmølle af Hvide Sande Havn for 14,5 mio. kr.

- I Hvide Sande er vi glade for vores vindmøller, fordi de fra begyndelsen var lokalt ejet, og fordi de har medvirket til at skabe udvikling til byen. Vindmøllerne var først med til at finansiere en udvidelse af havnen og producerer i dag grøn energi til Hvide Sande Fjernvarme, som ejes 100 pct. af vores forbrugere, siger Morten Rauhe.

I dag forsyner Hvide Sande Fjernvarmes vindmøller en ti MW elkedel og en 4,65 MW varmepumpe opført i 2020. Sammen med en investering i et 9.576 m2 solvarmeanlæg i 2014 betyder det, at varmeværket på otte år har reduceret CO₂-udledningen med 95 pct.. Det er dog blot 60 pct. af vindmøllestrømmen, der anvendes til at opvarme Hvide Sandes husstande. Resten sendes på nettet, hvor den sælges videre til andre forbrugere.

- Vi har tjent tre gange mere end det, vi har budgetteret med i det første halvår 2022, fortæller Morten Rauhe.

To fjernvarmeværker med vindmøller

I øjeblikket er der kun to fjernvarmeværker i Danmark, der er selvforsynende med strøm fra egne vindmøller. Det drejer sig udover Hvide Sande om Assens Fjernvarme. Det skyldes, at fjernvarmeværkerne, som reglerne er i dag, kun må eje vindmøller, hvis møllerne og værket står på én sammenhængende matrikel.

Eksemplet Hvide Sande Fjernvarme har ekstra gode forudsætninger. Selskabet ejer således det kabel, der går fra de tre vindmøller på stranden til varmeværket én kilometer derfra, og er derfor fritaget for at betale transportomkostninger. Ifølge Søren Klinge, der er elmarkedschef i Green Power Denmark, er øgede muligheder for direkte linjer mellem fjernvarmeværker og VE-anlæg et tiltag, som Folketinget forventes at vedtage, når et nyt lovprogram behandles i efteråret.

- Politikerne er ved at lave reglerne om, så det bliver lettere at gøre noget lignende det, som de har haft succes med i Hvide Sande. Det er meget positivt, fordi muligheden for direkte linjer mellem elproduktionen fra vindmøllerne og elforbruget fra fjernvarmeværket er en omkostningseffektiv måde at nå i mål med elektrificeringen og den grønne omstilling. F.eks. kan det spare omkostninger til udbygning af det overordnede elnet, siger han.

Ifølge Søren Klinge ventes de ændrede regler for direkte linjer at træde i kraft i begyndelsen af 2023. Herefter vil netselskaberne og Energinet udarbejde nye regler og rammevilkår for direkte linjer.

Vindmøller har mere end halveret varmeregningen i Hvide Sande