
Wind Denmarks Ejerforum har i weekenden afholdt årsmøde, og ved den anledning er Vindmølleprisen 2022 blevet uddelt. Årets vindmøllepris er tredelt og er gået til Torgny Møller, Strange Skriver og Kristian Jakobsen.
Trioen modtager prisen for deres indsats med at samle de danske vindmølleejeres tekniske, politiske og organisatoriske interesser og dermed være med til at støbe det fundament, der har gjort Danmark til et grønt foregangsland i hele verden, oplyser Wind Denmark i en pressemeddelelse.
- Vindmølleprisen tildeles Torgny Møller, Strange Skriver og Kristian Jakobsen for den indsats, som de har ydet for den danske vindmøllesektor i almindelighed og de danske vindmølleejere i særdeleshed. Med prisen ønsker vi at markere og anerkende den historiske hovedrolle, som de tre modtagere hver især har haft med at samle danske vindmølleejere i én forening, hvor både store og små vindmøllejere har følt sig hjemme, siger Per Bjerke Hansen, bestyrelsesmedlem i Wind Denmark’s Ejerforum, der tildeler Vindmølleprisen.
Vinderne er tre herrer, der længe har beskæftiget sig med vindmøllebranchen og engageret sig på forskelligvis:
Torgny Møller er uddannet journalist. Han rejste en af Danmarks første vindmøller ved sit hus Vrinners Hoved på Mols i 1978 og var indtil 2019 redaktør på Naturlig Energi, der henvender sig til de danske vindmølleejere og deres tekniske og politiske interesser.
Strange Skriver er uddannet maskinmester og maskiningeniør. I 1986 opstillede han to 99 kW vindmøller på Sjælland, hvilket blev starten på engagementet i vindmøllebranchen. I 1990 blev han ansat som den første tekniske konsulent i Danmarks Vindmølleforening, hvorfra han har rådgivet både vindmølleejere og myndigheder i vedligehold og drift af vindmøller i både ind- og udland.
Kristian Jakobsen har siden 2001 været formand for Danmark Vindmølleforening og siden 2019 været formand for Wind Denmark’s Ejerforum. Han modtager Vindmølleprisen 2022 for sit arbejdet for de danske vindmølleejere og for at forene energisektorens kræfter i først Wind Denmark og siden Green Power Denmark.
Med overrækkelsen kommer de tre vindere i fint selskab med blandt andre Svend Auken, Connie Hedegaard, Henrik Stiesdahl og Anders Eldrup. Vindmølleprisen er blevet uddelt siden 1990.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.