Den juridiske sejr var uden slinger, da Jammerbugt Kommune ved borgmester Mogens Gade (V) fik sin vilje med at få fjernet en række Facebook-opslag, hvor kommunen uberettiget beskyldes for usandheder, manipulation, overtrædelse af forvaltningslovgivningen og endda bestikkelse. Påstandene var blevet fremsat i Facebookgruppen "Nr økse sø vindmøllepark. Nej TAK!!"
"Ikke en svær juridisk overvejelse," lød det tørt fra dommeren, da hun i Retten i Hjørring foreslog, at kommunen og den indstævnede administrator af Facebook-gruppen at forlige sig uden en dom.
Den forespørgsel efterkom parterne. Dommeren lagde dog ifølge Nordjyske ikke skjul på, at hvis parterne ikke kom frem til et forlig, ville administratoren blive dømt i sagen.
Inden det kom dertil, havde kommunens advokat afhørt Facebook-gruppens administrator om hans kendskab til forvaltningsret for at påvise, at de påstået suspekte forhold blot var normal forvaltningspraksis, skriver Nordjyske. I forliget indgår en liste over Facebook-opslag, der nu skal fjernes, samt en indrømmelse af, at de var uberettigede og strafbare.
Eksempler på påstande i gruppen lød blandet andet: ”...en forvaltning, der har formået at føre kommunalbestyrelsen bag lyset ved at manipulere med konklusionen fra støjmålinger..." og ”...så taler vi pludselig om en bestikkelsessag.”
Ønskede ikke retssag
Mogens Gade havde forud for retssagen givet udtryk for, at han helst havde undgået at trække en borger i retten.
- Jammerbugt Kommune ønsker ikke retssag mod borgere generelt - heller ikke denne. Vi gav i dette tilfælde, ligesom i andre lignende sager mulighed for at trække de juridisk vurderede injurierende ærekrænkelser tilbage, hvilket ikke blev efterkommet. Og så blev konsekvensen en retssag, hvilket aldrig har været målet, skriver han.
Forliget indebærer også, at borgmester Mogens Gade afstår fra sit erstatningskrav på 10.000 kr. som modydelse for at få sagen endeligt lukket, idet et forlig i modsætning til en dom ikke kan ankes og trække sagen i langdrag. Mogens Gade er efter eget udsagn tilfreds med forliget, der ifølge ham aldrig har drejet sig om pengene, men kun om, at kommunens og dens medarbejdere ikke skulle beklikkes.
- Jeg synes, der er fundet en mindelig løsning med en borger, som ønsket hele vejen igennem - og samtidigt er det slået fast, at der er grænser for hvad ansatte og politikere skal finde sig i, når det gælder at blive hængt uberettiget og udokumenteret ud på offentlige medier, skriver han på Facebook.
Så har retten talt: Efter en lang dag i retten i Hjørring tilkendegav dommeren, at de udokumenterede, injurierende og...
Posted by Mogens Gade on Monday, January 25, 2021
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.