DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
(Arkivfoto.)
Vestas

Vestas vinder stor havvindordre i Holland

Ordren lyder på 780 MW, som skal leveres til vindmølleparken Hollandse Kust West.
22. DEC 2023 12.22
Offshore
Ordre

De gode nyheder strømmer ind på ordrekontorerne hos Vestas her op til jul. Fredag har Vestas indtil videre præsenteret to ordre fra det amerikanske marked med en samlet effekt på over 500 MW. 

De ordrer bliver dog overgået af en bestilling fra Shell og Enecos joint venture Ecowende, som står bag havvindmølleparken Hollandse Kust West VI.

Joint venturet har nemlig lagt en fast ordre hos den danske vindmølleproducent på 760 MW til vindmølleprojektet, der skal opføres i den hollandske del af Nordsøen 53 km ud for byen IJmuiden.

- Vi er glade for at annoncere denne aftale med Vestas om at levere og servicere vindmøllerne til Hollandse Kust West. Med Vestas' omfattende erfaring inden for havvind er vi sikre på, at vi vil kunne udvikle og drive Ecowende-vindmølleparken sikkert, til tiden og opfylde energiproduktionsmålene, siger Folkert Visser, administrerende direktør og projektleder hos Ecowende.

Ordren består af 52 stk. V236-15,0 MW-møller, med en samlet kapacitet på 780 MW. Der er altså en overskudskapacitet på 20 MW, som skal gøre det muligt "at udnytte forbindelseskapaciteten så effektivt som muligt, selv når produktionen er lavere", oplyser Vestas i en meddelelse. 

- Vi er glade for at meddele endnu et projekt med Shell og med Eneco, for at arbejde med Europas energisikkerhed og levere til energiomstillingen i Holland, siger Nils de Baar, Chef for Vestas Northern & Central Europe.

Installationsarbejdet af vindmølleparken til havs forventes at begynde i andet kvartal af 2026. Planen er at idriftsætte vindmølleparken ved udgangen af 2026. Når møllerne er installeret, skal Vestas desuden servicere vindmølleparken på en 15 år lang servicekontrakt.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestas-vinder-stor-havvindordre-i-holland

GDPR