DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Vestas ønsker at blive en leder inden for offshore vindenergi og støtte Europas opbygning af offshore vindparker. (Arkivfoto.)
Jens Christian Top/Ritzau Scanpix

Vestas vil opføre stor vingefabrik i Polen

Fabrikken skal producere vinger til Vestas' V236-15,0 MW-møller. Den forventes at opstarte produktionen i 2026 og skabe mere end 1.000 jobs.
11. JAN 2024 9.41
Arbejdsmarked
Erhverv
Internationalt
Offshore
Produktion

Vestas har torsdag præsenteret planer om at opføre en ny fabrik til produktion af vindmøllevinger til selskabets flagskibsvindmølle V236-15,0 MW. 

Den nye offshore-vingefabrik skal ligge i det nordlige Szczecin, på en grund som Vestas købte i februar 2023. Den forventes, at skulle beskæftige op mod til nye medarbejdere.

Fabrikken bliver opført i nærheden af Ostrów Brdowski Island i Szczecin, hvor Vestas' planlagte samlefabrik for naceller skal opføres. Samlefabrikken forventes at starte produktionen i 2025 og skabe 700 arbejdspladser.

- Vestas har til hensigt at føre an i udviklingen af en bæredygtig forsyningskæde i Europa, der kan levere den nødvendige skala for at imødekomme den forventede vækst i efterspørgslen efter offshore vind, siger Tommy Rahbek Nielsen, COO i Vestas.

Med de to nye fabrikker i Szczecin sammen med Vestas' allerede eksisterende tilstedeværelse forventes det, at Vestas snart vil beskæftige mere end 2.500 mennesker i Polen.

- Polen transformerer sit energisystem og er et lovende marked for vindenergi med gode vindforhold både onshore og offshore. Polen har en veluddannet arbejdsstyrke og en voksende vindindustri, der kan blive et offshore-hub for Østersøområdet og resten af Europa. Vi har været markedsleder i Polen i mere end 20 år, og jeg er beæret over at annoncere vores næste investeringsplaner i Szczecin, siger Nils de Baar, som er chef for Vestas Northern & Central Europe.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestas-vil-opfoere-stor-vingefabrik-i-polen

GDPR