
Vestas har onsdag fremlagt planer om at etablere en fabrik i Skotland til produktion af naceller og nav til havvindmøller. Investeringen vil i fald den realiseres være på over 250 mio. euro (ca. 1,9 mia. kr.) og kan skabe op til 500 arbejdspladser samt yderligere aktivitet i den tilknyttede forsyningskæde. Det oplyser vindmølleproducenten i en pressemeddelelse.
Fabrikken skal producere komponenter til selskabets havvindmølle V236-15.0 MW. En endelig investeringsbeslutning afhænger af udfaldet af de britiske havvindsudbud AR7 og AR8, hvor staten tildeler støtte til nye projekter, samt hvor stor en efterspørgsel Vestas vil opleve, som følge af resultaterne af disse udbudsrunderder.
Baggrunden for planerne er blandt andet en voksende ordrebeholdning i Storbritannien og de seneste udbudsrunder, der har øget forventningerne til udbygningen af havvind. Vestas har desuden været i dialog med både den britiske og den skotske regering om mulighederne for at udvikle og medfinansiere projektet.
- Den britiske regering har sendt et klart signal med AR7 og vist, hvordan vindenergi kan bidrage til energisikkerhed, bæredygtighed og overkommelige priser for forbrugerne. Vi ser frem til at samarbejde med regeringerne om at fremme vores fælles investeringsplaner, siger Henrik Andersen, der er adm. direktør i Vestas.
Hvis projektet realiseres, bliver det selskabets femte europæiske fabrik med fokus på produktion af komponenter til havvindmøller. Hvis planerne gennemføres, kan produktionen begynde i 2029/2030.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





















