
Vestas er tæt på en stor ordre på selskabets flagsskibsvindmølle V236-15.0 MW. Således har RWE og Northland Power, som står bag det op til 1,6 GW store havvindprojekt Nordseecluster i Nordsøen, peget på den danske vindmølleproducent som foretrukken leverandør. Det oplyser Vestas i en pressemeddelelse.
- Vi er stolte af at annoncere denne foretrukne leverandøraftale med RWE og Northland Power, to vigtige partnere, for i fællesskab at understøtte de tyske energimål og øge energiforsyningssikkerheden. Når det er færdigt, vil Nordseecluster bidrage væsentligt med ren elektricitet til det tyske net. Denne aftale viser også V236-15.0 MW vindmøllens konkurrenceevne til projekter planlagt i anden halvdel af dette årti, siger Nils de Baar, chef for Vestas i Nord- og Centraleuropa.
I alt skal Vestas levere 104 af sine V236-15,0 MW havvindmøller, hvis der træffes endelig investeringsbeslutning på projektet. Desuden er parterne nået til enighed om en længerevarende serviceordning for møllerne.
Nordseecluster skal efter planen opføres i to faser første fase har en samlet kapacitet på 660 MW er i øjeblikket i ansøgningsfasen. Opførelsen af denne første fase (Nordseecluster A) forventes at begynde i 2026 og gå i drift i 2027.
Anden fase (Nordseecluster B) vil tilføre yderligere 900 MW til projektet. Rettighederne til denne fase forventes udbudt i år, og og opførelsen og idriftsættelsen af denne fase ligger i hhv 2028 og 2029. På begge faser har RWE og Northland Power step-in-rettigheder.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.