DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Vestas-aktien er faldet over 40 procent alene siden årsskiftet. (Arkivfoto). - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vestas under pres: Aktie faldet til laveste niveau i mere end fire år

Siden årsskiftet er Vestas-aktien faldet med over 40 pct. Økonom peger på frygt for kinesisk konkurrence.
16. OKT 2024 12.53
Erhverv
Økonomi

Man skal tilbage til maj i 2020 for at finde et tidspunkt, hvor Vestas-aktien var mindre værd end i dag. Alene i 2024 er der blevet skåret over 40 pct. af den danske vindmølleproducents markedsværdi.

Ifølge Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, skal en del af forklaringen findes i frygten for kinesisk konkurrence i den europæiske vindmølleindustri.

- Der er en række forhold, som spiller ind, men europæisk krise og ikke mindst frygten for, at "kineserne kommer med statsstøtte i ryggen", har været med til at gøre det negative udslag, siger han.

- Kineserne har annonceret, at de vil være en større vindenergispiller i Europa, og det bliver man formentlig ikke, hvis man ikke har lokal produktion uden for Kina.

Investeringsøkonomen tror, at mange er nervøse for, at Kina kommer til at etablere sig i Europa med "lokal produktion", men at der i virkeligheden vil være tale om en form for skalkeskjul.

- Spørgsmålet er, hvad en ”lokal produktion” vil sige, siger han.

- Hvis en betydelig del af produktionen sker i Kina, og møllerne i overvejende grad monteres i Europa, vil der være tale om en konkurrence, som det er svært for Europa at konkurrere med.

- Især, fordi Kina formentlig statssubsidierer deres industri.

I februar kunne Vestas præsentere et optimistisk årsregnskab for 2023, hvor omsætningen landede på 115 mia. kr. Det danske selskab annoncerede på samme tid, at man havde fået vendt et underskud på 12 mia. kr. i 2022 til et overskud på over en halv mia. sidste år.

I august måtte man dog bide i det sure æble og nedpræciserer sine forventninger til 2024. Det er muligvis også en del af forklaringen bag aktiens udvikling i år, men det er langt fra nok til at forklare hele nedturen, vurderer Per Hansen.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestas-under-pres-aktie-faldet-til-laveste-niveau-i-mere-end-fire-aar

GDPR