DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Vestas levere 44 stk. V236-15,0 MW til Nordseecluster A-projektet. I øjeblikket bliver møllen testet i Østerild.
Vestas

Vestas trækker første del af kæmpe havvindordre endeligt hjem

Vestas har fået endeligt bekræftet en ordre på 660 MW for første fase af RWEs Nordseecluster-havvindprojekt.
14. JUN 2024 9.54
Offshore
Ordre

I februar meldte Vestas ud, at RWE og Northland Power havde peget på Vestas, som foretrukken leverandør til begge faser af Nordseecluster-projektet, som får en samlet kapacitet på knap 1,6 GW.

Fredag kan vindmølleproducenten så oplyse, at ordren på første fase Nordseecluster A, er endeligt bekræftet og dermed skal Vestas levere 44 stk. V236-15,0 MW med en samlet kapacitet på 660 MW. 

- Vi er glade for at være involveret i dette afgørende projekt for Europas offshore vindindustri, hvilket også afspejler vores engagement i at fremme rene energiløsninger. Vestas forbliver dedikeret til at lede skiftet mod en mere bæredygtig fremtid, siger Nils de Baar, som er president for Vestas Northern & Central Europe. 

Parterne er desuden blevet enige om, at Vestas i de første fem år skal servicere møllerne, og ved udløbet af denne serviceaftale er der indgået en aftale om, at Vestas skal hjælpe med driften af parken.

- Vi er meget glade for at gå ind i eksekveringsfasen for vores Nordseecluster A projekt – hvilket i sig selv allerede er en stor præstation. Mange tak til alle involverede. Nu er al fokus på leveringen, og vi ser frem til det fremtidige samarbejde, der ligger foran os, siger Thomas Michel, som er chief operating officer for RWE Offshore Wind.

Ordren for Nordseecluster-projektet kan blive endnu større for Vestas, hvis Nordseecluster B bliver en realitet. Denne fase er på 900 MW, og i øjeblikket har Vestas og RWE en betinget aftale på plads for 60 stk. V236-15,0 MW-vindmøller.

Nordseecluster er beliggende omkring 50 km nord for øen Juist i den tyske Nordsø. Levering af vindmøller til Nordseecluster A forventes at finde sted i 2026.
 

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestas-traekker-foerste-del-af-kaempe-havvindordre-endeligt-hjem

GDPR