DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Vestas tæt på tredje store aftale på to dage

Denne gang er den danske vindmølleproducent blevet valgt som foretrukken leverandør af 600 MW til et havvindprojekt i Sydkorea.
1. MAR 2023 13.06
Offshore
Onshore
Ordre

Der må være smil på læberne på ordrekontorerne hos Vestas. I hvert fald er der siden i går samlet kommet tilkendegivelser om at vindmølleproducenten står forrest i køen til ordrer på i alt 3,5 GW. 

Den seneste sandsynlige bestilling kommer fra Sydkorea. Her har Korea South-East Power Company (KOEN) valgt Vestes som foretrukken leverandør til 600 MW projektet Wando Geumil i Wando-Gun, South Jeolla-provinsen. Til at levere de 600 MW skal Vestas, hvis projektet føres endeligt ud i livet, levere 40 stk V236-15,0 MW-møller.

- Vi er beærede over at være blevet valgt som foretrukken vindmølleleverandør af KOEN til Wando Geumil havvindprojektet og den tillid, som kunden har vist til Vestas, siger Purvin Patel, chef for Vestas i forretningsområdet Asia Pacific.

Levering af møllerne forventes at begynde i fjerde kvartal af 2025, med kommerciel drift planlagt til tredje kvartal af 2026. Desuden er parterne også blevet enige om en 20 år lang serviceaftale for møllerne. 

De øvrige store ordrer, som Vestas har offentliggjort siden i går, er at vindmølleproducenter er blevet valgt som foretrukken leverandør af RWE og Northland Power til det 1,6 GW store havvindprojekt Nordseecluster i den tyske del af Nordsøen. 

Desuden man har også underskrevet en betinget aftale vedrørende to onshore vindenergiprojeker i Brasilien med en samlet kapacitet på 1,3 GW til en ikke offentliggjort kunde.

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestas-taet-paa-tredje-store-aftale-paa-to-dage

GDPR