
Op mod slutningen af et kvartal er der ofte travlt i ordreafdelingen hos Vestas. Det var også tilfældet i går, hvor Vestas dagen igennem præsenterede en lind strøm af ordrer. Dagen startede med to ordrer fra Nordamerika på i alt 214 MW, som du kan læse mere om her.
Senere på dagen fulgte en række mindre bestillinger fra Japan, Frankrig og Italien på hhv. 59 MW, 65 MW og 42 MW.
Den danske vindmølleproducent lukkede dog også to større ordrer torsdag. Først på aften meddelte selskabet således, at man havde sikret sig en ordre til et ikke offentliggjort canadisk projekt på hele 297 MW.
Til projektet skal Vestas levere 45 stk. V150-4.5 MW-vindmøller og 22 stk. V150-4.2 MW-møller i 4.3 MW operating mode. Leverancen af møllerne begynder i tredje kvartal i 2022 og møller skal sættes i drift i fjerde kvartal i 2023. Vestas skal ligeledes servicere møllerne i 25 år.
Den sidste større bestilling kom fra det sydamerikanske marked. Således vandt Vestas en ordre fra Casa dos Ventos på 189 MW til et projekt i Rio Grande do Norte i Brasilien. Til projektet skal Vestas levere og servicere 42 stk. V150-4.2 MW-møller i 4.5 MW operating mode. Møllerne leveres i fjerde kvartal 2023 og første kvartal 2024 og forventes idriftsat i andet kvartal 2024.
Casa Dos Ventos er Vestas' største kunde i Sydamerika. Gårsdagens ordre var således den femte imellem parterne, og samarbejdet har rundet 1,7 GW.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.