Tirsdag annoncerede Vestas sin første ordre i over 60 dage i form af 99 MW til et brasiliansk projekt. Og efter den lange ordrepause er brudt, er der nu igen i gang i bestillingerne hos Vestas.
Således oplyser selskabet onsdag, at man har indgået aftale med amerikanske Invenergy om at levere i alt 235 MW til Sapphire Sky wind project i Illinois i USA.
Energien skal komme fra et uspecificeret antal af V150-4.2 MW-møller og V136-3.45 MW-møller i 3.6 MW operating mode, oplyser Vestas.
- Vi er glade for endnu en gang at samarbejde med Invenergy, som er en globalt ledende aktør inden for vedvarende energi, siger Laura Beane, President i Vestas North America.
Møllerne skal leveres fra andet kvartal 2022, og vindmølleprojektet forventes at være i fuld drift senere samme år.
Udover møllerne skal Vestas også servicere vindmøllerne, da selskabet har indgået en tiårig serviceaftale af typen Active Output Management 5000 (AOM 5000).
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.