Vestas har onsdag landet to mindre ordre på hver sin side af kloden. Den største af ordrerne er til Japan, hvor Vestas skal levere ni stk. Vestas V117-3.45 MW- møller og tre V105-3.45 MW-møller, begge mølletyper bliver leveret i en 3,6 MW-optimeret version.
Den japanske aftale er indgået med Japan Wind Development, møllerne skal opstilles i Yokohama-machi vindmølleparken i den nordøstlige den af Japan. Møllerne forventes leveret i første kvartal af 2022 og sat i drift i sidste samme år.
- Vi er glade for endnu en gang at danne partnerskab med Japan Wind Development i forbindelse med denne ordre, siger Purvin Patel, Asia Pacific President hos Vestas.
En lidt mindre ordre skal Vestas levere til det irske marked. Her er man blevet enige med SSE Renewables og Coillte Renewable Energy om at levere 30 MW til Lenalea vindmøllepark.
Vestas skal således opsætte syv stk. V117-4.2 MW-møller i en 4,3 MW-optimeret version. Vindmøllerne vil blive leveret i andet kvart tal i 2023 og forventes sat i drift i slutningen af 2023.
Med ordren har Vestas sikret sig ordrer for 180 MW i Irland siden 2020.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.