
Vestas har indgået en aftale om at købe en vingefabrik i Goleniów i det nordvestlige Polen fra LM Wind Power. Fabrikken har siden 2009 produceret vinger til Vestas’ onshore-møller, og skal nu drives videre som en integreret del af Vestas. Det oplyser vindmølleproducenten i en pressemeddelelse.
Vingefabrikken blev udvidet i 2017 og producerer i dag vinger til blandt andet V172-7.2 MW turbinen. Med opkøbet udvider Vestas sin produktionskapacitet i Europa.
- Europa har mere end nogensinde før brug for sikker, overkommelig og bæredygtig energi, og vi er glade for at kunne udvide vores europæiske produktionskapacitet for at støtte vindenergiens voksende rolle i det europæiske energisystem. Jeg vil gerne takke LM Wind Power for deres støtte og samarbejde gennem årene, og vi er meget tilfredse med, at vores respektive strategiske prioriteter har gjort det muligt for fabrikken at fortsætte driften og blive en del af Vestas’ fortsatte vækst i Europa, siger Anders Nielsen, der er teknologi- og driftsdirektør i Vestas.
Hos LM Wind Power fremhæver ledelsen, at overdragelsen sker med tillid til Vestas som fremtidig operatør af anlægget.
- Denne foreslåede transaktion er et strategisk skridt for LM Wind Power og GE Vernova. Transaktionen vil gøre det muligt for os at forenkle vores forretning og geninvestere kapital i vores kerneproduktionsanlæg i EU, som producerer vindprodukter til GE Vernova, for bedre at kunne betjene vores loyale kundebase i EU. Vi er taknemmelige for muligheden for at samarbejde med Vestas om den foreslåede overdragelse af denne fabrik, som tidligere var dedikeret til deres projekter, direkte til deres ejerskab, så den kan fortsætte med at opfylde deres behov, siger Olivier Fontan, der er adm. direktør i LM Wind Power.
Parterne oplyser ikke salgsprisen for handlen, som er under forudsætning af godkendelse af myndighederne.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.