DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Vestas iværksætter aktietilbagekøbsprogram

Vestas vil tilbagekøbe aktier for op til 100 mio. euro.
5. FEB 2025 10.53
Erhverv
Økonomi

Vestas har onsdag fremlagt årsregnskab, som viste en omsætning på cirka 129 mia. kr. Det var 12 procent mere end året før. Samtidig løftede selskabet sit overskud efter skat til knap 3,7 mia. kr. Det er godt seks gange mere end i 2023.

Efter regnskabsfremlæggelsen har Vestas desuden lanceret et aktietilbagekøbsprogram for op til 100 mio. euro ( ca. 746 mio. kr. red.). Formålet med aktietilbagekøbsprogrammet er at justere Vestas’ kapitalstruktur, oplyser Vestas i en selskabsmeddelelse. Det er det første aktietilbagekøbsprogram, Vestas gennemfører siden et program på 1500 mio. kr. i slutningen af 2019.

Programmet gennemføres i henhold til den bemyndigelse, der blev givet på generalforsamlingen i april 2024, og vil blive udført i overensstemmelse med de gældende EU-regler for markedsmisbrug. Vestas har udpeget Danske Bank som hovedansvarlig, og banken vil træffe sine handelsbeslutninger uafhængigt af selskabet.

Vestas kan maksimalt tilbagekøbe 15 mio. aktier, svarende til 1,5 pct. af aktiekapitalen. Selskabet ejer i forvejen 4.104.643 egne aktier, hvilket svarer til 0,4 pct. af aktiekapitalen. Vestas forbeholder sig retten til at suspendere eller stoppe programmet med forudgående selskabsmeddelelse.

Udover aktietilbagekøbsprogrammen har Vestas også meddelt, at man agter at betale udbytte til sine aktionærer for første gang siden 2021. Bestyrelsen forslår et udbytte på 0,55 kr. per aktie.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestas-ivaerksaetter-aktietilbagekoebsprogram

GDPR