DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Vestas hentede en række ordrer i de sidste dage af 2024. (Arkivfoto.)
Jens Christian Top/Ritzau Scanpix

Vestas hentede flere ordrer og frasolgte italiensk vindportfolio i 2023's sidste dage

Vestas rundede en stærk december måned af med en række ordrer i årets sidste dage og frasolgte italienske projekter for 656 MW.
2. JAN 2024 10.39
Erhverv
Ordre

Vestas har haft en rigtig god december måned, hvor især det amerikanske marked har kastet mange ordrer af sig til den danske vindmølleproducent. De sidste dage af 2023 sluttede også godt for Vestas, som hentede en række ordrer.

To af disse kom bl.a. fra USA og lød begge på over 100 MW. Den største var fra en ikke offentliggjort kunde og lød på 167 MW. Til denne ordre skal Vestas i løbet af 2025 levere og idriftsætte 45 stk. V150-møler med en effekt på 4 MW.

Den anden amerikanske ordre lød på 135 MW. Her var ordregiveren ikke hemmelig, den kommer nemlig fra Vestas' eget amerikanske udviklingsselskab Steelhead Americas.

Projektet, som Vestas skal levere 30 stk. V163-4.5 MW-møller til, er til gengæld endnu ikke offentliggjort. Møllerne skal leveres i tredje kvartal af 2024 og skal være i drift i løbet af 2025. På de to amerikanske projekter skal Vestas desuden levere længerevarende serviceaftaler hhv. af typen AOM 5000 og 4000.

Ordrer fra Asien og Afrika

Vestas modtog også ordrer fra Asien og Afrika i dagene mellem jul og nytår.

Den største kom fra Sydkorea, og er dog ikke en endelig en af slagsen, men den lyder på 390 MW. Den kommer fra Hanwha Corporation E&C Division, SK D&D og KOENs fælles udviklingsselskab Shinan Ui Offshore Wind, som har valgt Vestas, som foretrukken leverandør til offshore-projektet Shinan Ui. 

Hvis ordren bliver gjort endelig, vil Vestas skulle levere 26 stk. af sin flagsskibsvindmølle V236-15.0 MW samt en 20 år lang serviceaftale på møllerne. Der er endnu ikke meldt noget ud om, hvornår projektet forventes at blive realiseret. 

Fra det afrikanske kontinent kom der en enkelt ordre fra Sydafrika. Der er tale om en ordre på 63 MW, som skal leveres i form af 14 stk. V150-4.5 MW.

Vestas oplyser hverken projekt eller ordregiver, men oplyser at møllerne allerede skal leveres i første halvdel af 2024 og være i drift inden årets udgang. Desuden skal Vestas servicere møllerne i 20 år på en aftale af typen AOM 4000.

Større ordre og stort frasalg i Italien

For Vestas skete der også markante ting på det italienske marked. Først og fremmest hentede man en ordre på 125 MW til et endnu ikke offentliggjort projekt. 

Ordren er den største enkeltstående ordre i Italien for Vestas nogensinde, og her skal Vestas i løbet af 2025 idriftsætte ti stk. V136-4.5 MW og 19 stk. V136-4.2 MW-møller. Desuden skal Vestas servicere møllerne på en AOM 4000-serviceaftale. 

Vestas har desuden frasolgt en portefølje af italienske projekter på 656 MW. Køberen er den italienske udviklinger PLT Energia. 

- Det er en fornøjelse at gøre forretning med en kompetent partner som PLT Energia, der vil fortsætte med at investere i udviklingen af disse projekter, som er designet til Vestas' teknologi. Vestas Development vil fortsætte med sine bestræbelser på at generere en højkvalitets pipeline i Italien, siger Senior Vice President Development EMEA & LATAM, Íñigo Sabater, han fortsætter:

- Dette er et betydeligt skridt i vores projektudviklingsindsats, og det understreger, hvordan vi kan udnytte vores udviklingsportefølje for at styrke samarbejdet med Vestas' kunder.

Flere ordrer i Europa

Italien var dog ikke det eneste marked i Europa, som kastede ordrer af sig til Vestas. Også på det spanske, tyske og nordirske marked kom der fra bestillinger fra.

Den mindste ordre kom fra Spanien og lyder på 37 MW i form af seks stk. V162-6.2 MW samt en 20 år lang AOM 5000-serviceaftale til en ikke offentliggjort kunde. Møllerne skal leveres i løbet af anden halvdel af 2024 og være i drift i starten af 2025.

Den tyske ordre lyder på 42 MW til et repoweringprojekt af vindmølleparken Schacht Konrad II i Niedersachsen, som WindStrom Erneuerbare Energien GmbH & Co.KG står bag. 

Til dette projekt skal Vestas i løbet af 2025 levere og idriftsætte fire stk. V162-6.2 MW og tre stk. V162-5.6 MW-møller samt en 20 år lang AOM 4000-serviceaftale. 

På det nordirske marked kom der ordre fra ERG SpA til 47 MW-projektet Corlacky Hill. Her skal Vestas levere 11 stk. V117-4.2 MW i 4.3 MW operating mode. Møllerne skal leveres og idriftsættes inden udgangen af 2025. Vestas har desuden indgået en 25 år lang serviceaftale af typen AOM 5000 med ERG for møllerne.

- Jeg er begejstret for, at vi har sikret os Corlacky Hill, som vil blive en vigtig bidragyder til Nordirlands energiomstilling. Vores tak går til ERG for deres tillid til vores teknologi, og vi ser nu frem til at begynde arbejdet på projektet, siger James Ian Robinson, Director Sales UK hos Vestas. 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestas-hentede-flere-ordrer-og-frasolgte-italiensk-vindportfolio-i-2023-s-sidste-dage

GDPR