
I 2020 havde både GE og Goldwind ifølge analysehuset BloombergNEF (Bnef) overhalet Vestas som verdens største vindmølleproducent, en position Vestas ellers havde bestredet i fire år, men ifølge analysehuset havde både GE og Goldwind opført flere GW vindenergi.
I 2021 har Vestas dog genvundet førstepladsen hhos Bnefs, og med 15,2 GW nyopført kapacitet henviser den danske vindmølleproducent klart Goldwind til andenpladsen med 12,04 GW, GE må tage til takke med femtepladsen (8,3 GW), mens Siemens Gamesa (8,64 GW) og Envision (8,46 GW) indtager henholdsvis tredje- og fjerdepladsen.
Værd at bemærke ift. Vestas generobring af førstepladsen er, at to analysehuse, der typisk opgør, hvilke mølleproducenter der opsætter mest ny vindenergi ikke var enige i kåringen sidste år. Interesseorganisation Global Wind Energy Council (GWEC) havde således Vestas i front for femte år i træk.
Nærmer sig milepæl
Generelt var 2021 endnu et godt år for vindbranchen, der ifølge Bnef nærmer sig en milepæl i form af 100 GW nyopført kapacitet på et år på globalt plan.
Således blev 99,2 GW vindenergi tilknyttet elnettet rundt i verdens sidste år, hvilket er en lille stigning ift. året før, hvor tallet lød på 98,5 GW. Størstedelen (55,8) af den nyopstillede kapacitet står Kina ifølge Bnef for.
- En ny vind-æra er i sandhed på vej med to år i træk, hvor ny kapacitet er tæt 100 GW, siger Isabelle Edwards, der er senior analyst hos Bnef og hovedforfatter på rapporten.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.