Flere af landets store virksomheder har valgt at indføre egne coronarestriktioner for at inddæmme coronasmitten. Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.
Trepartsaftalen mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har givet arbejdsgiverne mulighed for at kræve gyldigt coronapas af de ansatte. Men flere virksomheder har altså valgt at gå et ekstra skridt i kampen mod corona.
For eksempel har Vindmølleproducenten Vestas har indført coronapas på firmaets danske arbejdspladser. Medarbejdere, der ikke har lyst til at vise coronapas, skal gå med mundbind. Tiltagene er taget af frygt for smitte spredning.
- Derfor har vi indført coronapas på alle vores arbejdspladser i Danmark og maskekrav, hvis man ikke ønsker at vise et gyldigt coronapas. Vi har ydermere testkrav for deltagelse ved sociale sammenkomster, lyder det i et skriftligt svar fra Vestas’ pressemedarbejder Kristian Holmelund Jakobsen til Finans.
En medlemsundersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation (LH) viser ifølge Politiken, at hver tredje leder arbejder i en privat virksomhed, der overvejer at indføre coronapas.
Ifølge cheføkonom Niklas Praefke i LH bekræfter undersøgelsen, at det på mange arbejdspladser giver god mening at bruge coronapas.
- Det giver lederne et effektivt værktøj til at sikre, at der ikke opstår ukontrollabel smitte på arbejdspladsen. Og det er med til at give tryghed for både ledelse og medarbejdere i en omskiftelig tid, siger han til Politiken.
amp / Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.