Det er ofte blevet glemt - eller ignoreret - i diskussioner om havmiljøet. Det åbne hav udgør to tredjedele af verdens havareal og næsten halvdelen af kloden. Men da det er uden for national jurisdiktion, tilhører det ikke bestemte lande.
Derfor er det oftest blevet forbigået, når verdens lande har drøftet, hvordan der skal passes på verdenshavet. Men ikke længere. Efter 15 års diskussioner indgik FN's medlemslande i marts verdens første aftale for det åbne hav.
Og nu har de første knap 70 lande i forbindelse med FN's Generalforsamling i New York, USA, underskrevet den historiske traktat.
Det bliver set som de første vigtige skridt for at få ført aftalen ud i livet og dermed beskytte økosystemer, som er afgørende for planetens helbred. Aktuelt er omkring en procent af det åbne hav beskyttet.
Danmark er blandt de hidtil 68 lande, som har underskrevet aftalen, der gør det muligt at beskytte områder på åbent hav.
- Vi er dybt afhængige af, at verdenshavet har det godt. Det spiller en vigtig rolle ved at producere en stor del af vores ilt, det er vores vigtigste CO2-lager, og det regulerer klimaet.
- Jeg er glad for, at vi med denne aftale tager et fælles ansvar for det åbne hav, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.
Han tilføjer, at "aftalen bringer os et stort skridt tættere på at kunne nå målet om 30 procent beskyttelse af havet i 2030". Han henviser til FN's biodiversitetsaftale fra december sidste år.
"Paris-aftale" for naturen
Den er blevet beskrevet som en slags Parisaftale for naturen og går ud på at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030 samt at beskytte 30 procent af verdens land- og havareal i 2030. Også lande som USA, Kina, Storbritannien, Frankrig og Tyskland har skrevet under i New York.
Hvert enkelt land skal dog stadig ratificere traktaten, som altså skal igennem endnu flere skridt, før den kan træde i kraft. Det gør den, 120 dage efter at 60 lande har ratificeret den.
Derfor skal politikerne i sving for at få de næste skridt klaret. Det siger Mads Christensen, fungerende direktør i Greenpeace International, som kalder underskrifterne et "stærkt signal".
- Men det er et rent symbolsk øjeblik. Nu skal politikerne tage traktaten med hjem og sørge for at få den ratificeret på rekordtid, siger han til Reuters.
Der er ingen tid at spilde, for det er afgørende, at den træder i kraft senest i 2025, tilføjer han.
Det er tydeligt, at det haster med at beskytte havet, lyder det fra Belgiens vicepremierminister, Vincent van Quickenborne. Uden handling er det "game over", siger han ifølge AFP. Tysklands miljøminister, Steffi Lemke, underskrev på vegne af Tyskland sammen med udenrigsminister Annalena Baerbock.
Lemke kalder det ifølge dpa "en historisk dag for beskyttelsen af havet". Det åbne hav er rigt på arter og ressourcer, men er samtidig presset af klimakrisen, biodiversitetstab og forurening.
Der har hidtil været en form for lovløshed på det åbne hav, som ikke har nydt samme beskyttelse som havområder tilhørende lande.
- Det ændrer sig nu, siger den tyske miljøminister.
Traktaten for det åbne hav
- Det åbne hav begynder ved grænsen til de enkelte landes eksklusive økonomiske zoner, som strækker sig op til 200 sømil fra kystlinjerne. Næsten halvdelen af Jordens overflade er dækket af åbent hav.
- Aktuelt er omkring en procent af det åbne hav beskyttet.
- FN-aftalen, som lande er begyndt at underskrive, gør det blandt andet muligt at udpege beskyttede områder på åbent hav. Der kan for eksempel fastsættes restriktioner i forhold til fiskeri, skibsfart og udvinding af mineraler.
- Aftalen fastsætter også klare krav til miljøkonsekvensvurderinger for aktiviteter på åbent hav.
- Aftalen træder i kraft, når mindst 60 lande har tilsluttet sig den og ratificeret den.
Kilder: AFP og Miljøministeriet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
