
Siden december har Viking Link, som er verdens længste elkabelforbindelse, forbundet Danmark og Storbritannien. Men torsdag blev den 765 km lange kabelforbindelse officielt indviet ved to ceremonier i henholdsvis Revsing i Sydjylland og Bicker Fen i Lincolnshire i Storbritannien. Det oplyser Energinet i en pressemeddelelse.
- Etableringen af Viking Link markerer en kæmpe milepæl i vores indsats for den grønne omstilling af vores energisystem. Ikke kun det danske, men også det europæiske. Siden vi i slutningen af december sidste år sendte de første elektroner igennem kablet, har vi sendt store mængder strøm til vores engelske venner og på den måde sikret, at den grønne strøm fra danske solceller og vindmøller bliver brugt mest effektivt, siger Thomas Egebo, som er administrerende direktør for Energinet.
Foreløbig kører Viking Link ind imellem med begrænset kapacitet. Men når det danske elnet i 2025 er helt klar til at udnytte Viking Links fulde kapacitet på 1400 MW, vil forbindelsen være den største enkelkomponent i det danske elsystem.
Trods den begrænsede kapacitet har der dog allerede bevæget sig meget strøm igennem forbindelsen. Og som forventet bliver der sendt medst fra vest mod øst. Således har Danmark i de tre første driftsmåneder eksporteret strøm i 80 procent af tiden.
Det har indtil videre skabt en indtjening på cirka 20 millioner euro til lige deling mellem Energinet og National Grid. Penge som kommer de danske elforbrugere til gode, da Energinet kan benytte indtægten til at investere i det danske el-system, oplyser Energinet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.