
Vinduesproducenten Veluxs produktion er på vej til at blivere grønnere. Således har Velux indgået en PPA med den tyske solenergiudvikler BayWa r.e., der de kommende år opstiller to store parker i Spanien, der skal dække strømforbruget i den europæiske produktion og aktiviteter i Velux med grøn strøm. Den nye PPA vil i den sammenhæng spare Velux for ca. 40.000 ton CO2 om året alene fra virksomhedens europæiske aktiviteter, oplyser Velux i en pressemeddelelse.
Når de to spanske solparker er i fuld funktion bidrager de markant til Velux Gruppens bæredygtighedsmål om, at virksomheden skal reducere sine CO2-udledninger fra sin egen produktion og aktiviteter med 100 pct. senest i 2030. Endvidere har Velux sat sig for at halvere CO2-udledningerne i deres scope 3 med 50 pct. i 2030.
- Velux har altid haft det mål at bringe dagslys ind i folks liv og hjem. Nu kan vi glæde os over, at vi snart også kan bruge dags- og sollys til at skab reel grøn energi i vores europæiske produktion, hvilket samtidig skærer en markant bid af vores samlede CO2-udledninger. Vi har forpligtet os på at bekæmpe klimakrisen og at vise bæredygtigt lederskab. Og med denne aftale er vi godt på vej til at opfylde vores grønne ambitioner om 100 pct. CO2-reduktion i vores produktion og aktiviteter i 2030, siger
Lars Petersson, der er CEO hos Velux.
De to parker bliver opført henholdsvis nær Sevilla og Granada i det sydlige Spanien. Samlet set vil solanlæggene producere 167 GWh grøn energi årligt, når de bliver koblet til elnettet i 2023 og 2024.
Landbrug og grøn energi i ét
Som den første solpark i Spanien nogensinde kommer parken i Alhendín nær Granada til at kombinere grøn energi og landbrug tænkt ind i samme løsning.
Solpanelerne bliver højere og med ekstra afstand end i normale parker. Det gør, at jorden mellem solcellerne kan dyrkes som almindelig landbrug, men hvor afgrøderne har mere gunstige forhold i den spanske varme, da solpanelerne skygger delvis for direkte sollys. Samtidig vil solpanelerne opsamle regnvand fra overfladerne, som kan anvendes i tørkeperioder.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.