DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Vejle Erhvervshavn har sat ambitiøse klimamål. (Arkivfoto.)
Finn Byrum/Ritzau Scanpix

Vejle Erhvervshavn satser på CO2-neutralitet i 2029

Havnen vil bl.a. have fokus på at få solceller på havnens bygninger, ligesom man vil undersøge muligheden for eksempelvis PtX.
7. JUN 2023 10.47
Havne
Klima
Power-to-X
Solceller

VEJLE: I et nyt strategisk oplæg fra Vejle Erhvervshavn lægges havnen op til at stile efter ambitiøse klimamål. Havnens bestyrelse har således besluttet, at driften skal være CO2 neutral i 2029. Det oplyser havnen i en pressemeddelelse.

- Vi er allerede langt fremme med en omlægning til mere klimavenlig drift og ønsker nu at sætte et klart og skarpt mål for vores bidrag til klimaudfordringerne. Vi er allerede langt med solceller på flere af havnens tage og en igangværende omstilling, så maskinel drives på el. Med den ambitiøse målsætning lægger vi op til, at der de kommende år foretages investeringer, så vi når helt i mål, siger bestyrelsesformand Torben Elsig-Pedersen.

Ifølge havnen er der tale om "ambitiøse, men også realistiske målsætninger". Vejle Erhvervshavn ønsker dog at gå videre end blot at tage vare på sin egen drift. Således er det også besluttet, at skibe i havn skal kunne forsynes med landstrøm senest i 2029. Dermed lever havnen op til EU’s målsætninger for skibstransport.

- Men vi ønsker ikke at stoppe her. Et mål er, at vi positivt vil bidrage med et overskud af co2 neutral energi til gavn for samfundet og virksomhederne på havnen. Vi har stadig mange kvadratmeter tage, hvor der kan produceres solenergi, men hvor der står lovgivningsmæssige forhindringer i vejen. Vi vil arbejde aktivt for at påvirke lovgivningen, så vi kan bidrage med grøn strøm til produktionsvirksomhederne på havnen, siger Torben Elsig-Pedersen.

Vil undersøge muligheder for grønne energiformer

Derudover har havnedirektør Knud Vagn Nielsen involveret sig i arbejdet på at undersøge mulighederne for andre teknologier til gavn for kunder og miljø. Der arbejdes f.eks. på anlæg til flydende CO2, der kan understøtte udviklingen af alternative energiformer som ptx mv.

I strategien kan man samtidig læse, at Vejle Erhvervshavn har stor lokal og regional betydning som knudepunkt for transport af varer på skib, bane og lastbil. Den erhvervsmæssige betydning er betragtelig med cirka 435 medarbejdere fordelt på havens virksomheder og en milliardomsætning, der skønnes at være i størrelsesordenen 5-7 mia. kr.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/vejle-erhvervshavn-satser-paa-co-sub-2-sub-neutralitet-i-2029

GDPR