Varmen skal hentes 2,5 kilometer nede i jorden ved Aarhus

Geotermisk fjernvarme i Aarhus: Nu begynder arbejdet på de to første brøndanlæg.
25. JAN 2023 11.25

AARHUS: Kredsløb og Innargi er nu klar til at få etableret brønde ved de to af i alt syv lokationer i det planlagte geotermiske anlæg ved Aarhus, som parterne kalder EU’s største.

Anlægget skal levere fjernvarme fra 2025, og Skejby og Aarhus Havn bliver de første to placeringer, hvor de første prøveboringer påbegyndes til efteråret, oplyser selskaberne.

potent Ved Aarhus Havn begynder man klargøringen af området i april, mens boringen af den første brønd begynder i oktober eller november. Det samlede etableringsarbejde for Skejby forventes færdigt i 2025, mens anlægget ved havnen forventes færdigt i 2027. 

- Geotermi er en energiform med et kæmpe potentiale. Det er verdens fjerde store vedvarende energikilde, som mange ved meget mindre om end om sol og vind, siger Søren Christian Børsmose, der er projektdirektør i Innargi.

En geotermisk brønd i Aarhus vil være ca. 2,5 km dyb og fylde meget lidt på overfladen. De færdige brøndanlæg kan visuelt sammenlignes med mange af de såkaldte vekslerstationer, der i forvejen fordeler fjernvarmen rundt i byen og fylder ca. 700-800 kvm - svarende til ca. en parcelhusgrund.

Når de færdige anlæg er i drift, vil der ikke være mere støj end fra de nuværende vekslerstationer, og når anlæggene kører, udleder de hverken CO2 eller partikler lokalt. Det samlede geotermiske anlæg forventes færdigt og sat i drift i 2029 og vil udgøre ca. 20 pct. af fjernvarmeforsyningen svarende til ca. 36.000 kunders forsyning med fjernvarme.

ka

Hanstholm Havn
Tilmeld dig nyhedsbrevet