
Power-to-X (PtX) kan blive en af de helt afgørende grønne brikker i regeringens målsætninger om 70 procent CO?-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2045. Samtidig kan teknologierne og den danske vandekspertise skabe nye eksportmuligheder, hvis ellers rammeforholdene er i orden, lyder det fra brancheorganisation for vandselskaber Danva hvis branchemagasin Danskvand sætter fokus på PtX.
- På nuværende tidspunkt forsøger Danva og andre relaterede brancheorganisationer i samarbejde med forskere at få overblik over udfordringerne for at få løsningen til at fungere. Det gælder ikke mindst de eventuelle lovgivningsmæssige forhindringer, siger Carl-Emil Larsen, direktør i Danva, i en pressemeddelelse, han fortsætter:
- Det er nødvendigt for vandselskaber at kunne planlægge fremtidens forretningsmodeller for investeringerne og samarbejdet om Power-to-X-anlæg.
Problemvand kan blive ressource
Der skal bruges meget vand til PtX, men det skal helst ikke gå ud over mængden af rent vand i undergrunden, som bruges til drikkevand. Derfor må man også bruge andre kilder. Flere steder i landet døjer man imidlertid med højtstående grundvand, som skaber problemer både på marker og i byerne. Lemvig Kommune er hårdt ramt og her har man planer om at bruge problemvandet til PtX.
- Der er så meget højtstående grundvand omkring Lemvig, at man nærmest kan drukne i det, fortæller Lars Nørgård Holmegaard, direktør i Lemvig Vand.
Vandet kan ikke bruges til drikkevand.
- Når vi skal levere store mængder vand til PtX, giver det mening at se på hele vandplanlægningen. Hvis vi kan bruge det vand, som skaber problemer både på markerne og i byen, så får vi en løsning, der slår to fluer med ét smæk, siger direktøren.
Der er fart på udviklingen med PtX-projekter i Danmark, men lovgivningen inden for vand er ikke fulgt med i samme tempo. Eksempelvis efterlyser Lars Nørgård Holmegaard, at Vandsektorloven rummer definitioner som ”teknisk vand”, så alt vand ikke bare er vand. Teknisk vand kan i denne sammenhæng dække over alternative vandtyper, som skal bruges til industrielle formål, herunder PtX.
- Som det er nu, kan vi kun levere vand i en kvalitet svarende til drikkevand. Reelt kan vi på sigt komme til at levere fem gange så meget vand til PtX, som vi samlet set leverer til alle vores kunder i dag, men det vil jo udsætte vores grundvandsressource kraftigt, hvis vi brugte det samme grundvand, som vi bruger til drikkevand, siger han.
Ny lovgivning skal komme hurtigt
I Esbjerg er hele to store PtX-anlæg på 1 GW hver på tegnebrættet, og tilsammen kræver de op til 5 millioner kubikmeter råvand. Det er næsten halvdelen af det lokale forsyningsselskabs 'Din Forsynings' kunders nuværende forbrug.
For ikke at komme til at mangle drikke vand fokuserer Din Forsyning derfor på at rense spildevand som råvand til PtX. Der er dog både nogle udledningstilladelser og en Vandsektorlov, som kræver en opdatering, hvis PtX-eventyret i Esbjerg skal baseres på renset spildevand.
Jeg mener, at vi på den korte bane skal dispenseres for den nuværende lovgivning. Og på sigt skal der en ny lovgivning og særskilt økonomisk regulering til, så vi kan levere teknisk vand, siger Henrik Harborg Blicher, der er konstitueret direktør i Din Forsyning.
Vand er en vigtig ressource i PtX og ifølge seniorspecialist i Cowi Karsten Normann Thomsen får vandet får alt for lidt opmærksomhed i planlægningen og placeringen af PtX-anlæg.
- Jeg tror desværre, at de fleste vælger site ud fra tilgængeligheden af grøn energi, hvilke CO2-kilder man har til rådighed og andre kriterier. Det kommer i anden række at kigge på, hvor vandressourcerne skal komme fra, og det, synes jeg, ikke er fornuftigt, da vand af høj kvalitet og i tilstrækkelig mængde er en forudsætning for, at det lykkes, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.