”Sorte leverandører” fra udlandet er ved at overtage det grønne marked herhjemme fra danske leverandører, sådan lyder bekymringen hos bl.a. vindmølletårnproducenten Valmont SM og erhvervsorganisationen Tekniq Arbejdgiverne.
Den bekymring fremlagde de i sidste uge for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, oplyser Tekniq Arbejdsgiverne i en pressemeddelelse.
- Flere af vores medlemmer får annulleret ordrer i øjeblikket, fordi vindmølleproducenterne har stort fokus på pris. Det er en bevægelse, vi ser, fordi vores medlemmer har svært ved at hamle op med kinesiske konkurrenter med et helt andet klimaaftryk i deres produktion, siger Troels Blicher Danielsen, der er direktør i Tekniq Arbejdsgiverne.
Vil have klimakrav i udbud
Troels Blicher Danielsen havde et forslag med til politikerne i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. For det første skal VE-anlæg defineres som kritisk infrastruktur. For det andet skal udbudsmateriale udarbejdes, så det tager en række hensyn.
- Udbud bør tage hensyn til forsyningssikkerhed, bevaring af danske og europæiske arbejdspladser, bæredygtighed samt CO2-udledning, siger Troels Blicher Danielsen.
De forslag får også opbakning fra Valmont SM.
-Vi har i vores virksomhed regnet på det samlede CO2-aftryk på et tons stål i et af vores tårne i forhold til et kinesisk vindmølletårn. Det regnestykke viser en mangedobling af klimaaftrykket fra det kinesiske produkt. Det er sådanne forhold og fakta fra vores hverdag, som det er helt afgørende, at vi får præsenteret beslutningstagerne – folketingspolitikerne – for. Derfor var jeg glad for at kunne møde dem på Christiansborg, siger Niels Brix, der er direktør for Valmot SM.
Ros for timing
Samlet beskæftiger vindmøllebranchen mere end 30.000 årsværk, hvoraf langt størstedelen af disse findes blandt underleverandører, der primært ligger i de tre vestdanske regioner. De producerer alt fra vinger, vindmølletårne og elektriske systemer til kontrol af turbinerne.
- Det er på ryggen af disse virksomheder, at de store vindmølleproducenter har bygget deres succes, og det er netop disse virksomheder, der nu står i en udfordret situation, hvor de risikerer at opleve unfair konkurrence forårsaget af pristilbud, der ikke tager samme grønne hensyn som de danske og europæiske, siger Tekniq Arbejdsgivernes direktør.
I Tekniq Arbejdsgiverne, er der en frygt for, at hvis der ikke tages affære, kan vindmøllebranchen kan ende samme sted som solcellemarkedet, hvor Kina har overtaget størstedelen af markedet, og Europa derfor bliver afhængige af udenlandske stater i energiforsyningen.
Ifølge Troels Blicher Danielsen for delegationen ros for sine timingen af sine forslag, bl.a. pga de flere nye initiativer, der er i gang i vindbranchen, som følge af arbejdet med at løsrive sig for russisk energi.
-Vi fik samtidig ros for vores timing fra politikerne i udvalget. Det er netop nu, der skal træffes beslutninger om forudsætningerne ved de store udbud, der vil komme efter den store aftale om vedvarende energi. Det spillede vores oplæg direkte ind i, siger direktøren.
Siden Tekniq Arbejdsgiverne besøgte Christiansborg i sidste uge har regeringen yderligere hævet Danmarks vindmølleambitioner.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.