DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Fra venstre i forreste række er havnedirektør Lisette Sønderby, borgmester H.C. Østerby (A), ledende partner i CIP Fonden Charlotte B. Jepsen, Senior consents manager, RWE Bettina Skovgaard Jensen , Bestyrelsesformand, CIP Fonden Torben Möger Pedersen. I anden række er det Holstebros kommunaldirektør Lars Møller, CEO for DWP System Supplier Lene S. Sørensen, Bestyrelsesformand for Thorsminde Havn Poul Willadsen, Senior project manager for CIP Fonden Niklas Praefke og Direktør for Teknik og Miljø i Holstebro Kommune Anders Debel.
CIP Fonden

Udbygning af havvind: CIP Fonden tror på vestjysk minihavn

Helikopterlandeplads ved havnen, en ny adgangsvej og den seneste kajudvidelse giver Thorsminde Havn gode muligheder for at lukrere på udbygningen af havvind i Nordsøen, mener CIP Fonden.
3. OKT 2024 10.49
Erhverv
Havne
Nordsøen

Da RWE i sin tid valgte Thorsminde Havn som service- og energihavn for byggeriet og driften af deres havvindmøllepark, satte det for alvor skub i de aktiviteter, der vedrører transformationen fra traditionel fiskerihavn til at blive et knudepunkt for energiservice. Derfor kommer Thorsminde Havn nu på vindhavne-kortet. Det skriver CIP Fonden i en pressemeddelelse.

CIP Fonden har analyseret havnenes kapacitet ift. fremtidens vindmarked og her markerer Thorsminde Havn sig. I den anledning besøgte CIP Fonden Holstebro Kommune og Thorsminde Havn fredag den 27. september. Rapporten betoner fordelene ved, at havnene specialiserer sig og får opbygget en stærk følgeindustri.

- Havvindudbygningen i Nordsøen er verdens største infrastrukturprojekt, når antallet af vindmøller til havs skal mangedobles. Det rummer store muligheder for de danske havne, hvis vi griber det rigtig an, lyder det fra ledende partner i CIP Fonden, Charlotte B. Jepsen.

Hun peger konkret på Thorsminde Havns rolle i serviceringen af møllerne.

- En mølles levetid er på omtrent 25 år, og i den periode skal de løbende serviceres. Der er altså tale om arbejdspladser, som man kan regne med i mange år, og som kommer hele lokalområdet til gavn gennem mere aktivitet. I valget af havn spiller afstand til parkerne og erfaring en væsentlig rolle, og det er parametre, hvor Thorsminde Havn er godt med, siger Charlotte B. Jepsen.

Glad borgmester

Holstebros borgmesteren er særdeles tilfreds med analysen og pointerer, at potentialerne for Thorsminde Havn er et udtryk for en strategisk satsning, som har betydet, at mulighederne for at skabe de bedste erhvervsvilkår for offshore skal være til stede i den vestjyske havneby.

 - Jeg er glad for, at analysen peger på, at det er kloge investeringer Thorsminde Havn og Holstebro Kommune har foretaget i transformationen i at udvikle servicehavnen. Vi kan allerede nu se en stigning i antallet af både midlertidige og permanenter arbejdspladser og vi glæder os over enhver anerkendelse havnen for fra fagfolk, siger borgmester i Holstebro Kommune  H.C. Østerby (A).

Thorsminde Havn har den korteste søvej og den hurtigste luftvej til havvindmølleparkerne, og derfor har Thorsminde Havn været på stikkerne ift. udviklingsmulighederne.

- Vi har arbejdet intensivt på at udvikle Thorsminde Havn. Den kommende helikopterfacilitet er meget spændende og åbner for nogle helt nye muligheder for operatørerne her på havnen, som udover RWE også tæller Vattenfall og Siemens. En afgørende parameter for udviklingsarbejdet er et tæt samarbejde med Holstebro Kommune, siger Poul Willadsen, der er bestyrelsesformand for Thorsminde Havn.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/udbygning-af-havvind-cip-fonden-tror-paa-vestjysk-minihavn

GDPR