I 2030 skal 80 pct. af Tysklands elforbrug være dækket af vedvarende energi. Det er ambitionen for en "påskepakke", som er blevet vedtaget af Tysklands regeringen. De nye ambitioner satser næsten mod en fordobling af den nuværende kapacitet i 2030, da niveauet i dag ligger på 42 pct.
Får at nå disse ambitioner vil man bl.a. skrue op for udbygningen af vindenergi. Således satser man fra 2025 på op mod ti GW ny onshore vind om året, således at man når 115 GW vindkapacitet på land i 2030 sammenlignet med 56,13 GW ved udgangen af 2021.
Også ambitionerne for havvind øges. Her sigtes der efter at forøge den nuværende kapacitet på 7,8 GW til mindst 30 GW i 2030, 40 GW i 2035 og 70 GW i 2045. De øgede ambitioner for både hav- og landmøller skal opnås ved fjerne bureaukratiske forhindringer for at opstille VE-anlæg. Det glæder brancheorganisationen Wind Europe.
- "Jawohl", Tyskland! Påskepakken er en enestående pakke af tiltag, der skal drive udbygningen af vindenergi, både onshore og offshore. Store auktionsmængder, en klar langsigtet auktionsplan og helt afgørende store skridt mod at forenkle tilladelsen af vindmølleparker – uden hvilke målene ville være rent akademiske. Det er et godt eksempel for resten af Europa, siger WindEuropes CEO, Giles Dickson, i en pressemeddelelse.
Udover at skabe bedre forhold og øge ambitionerne for vindenergi, hævede Tyskland med påskepakken også ambitionerne for solenergi, så man nu sigter mod 215 GW kapacitet i 2023. I dag har landet 59 GW.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.