
Én dag tidligere end sidste år har vi mennesker opbrugt jordens ressourcer for 2022. Fra den 28. juli bruger vi mere, end planeten kan nå at genskabe selv den dag bliver kaldt "Earth Overshoot Day".
Mennesket fisker altså flere fisk og fælder mere skov, end jorden har til rådighed – for blot at nævne et par eksempler. Faktisk skulle der være 1,7 jordkloder tilgængelig for at være i balance med naturen, oplyser WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.
Underskuddet i resourcerne bliver større og større for hvert år, og det bekymrere Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
- Vi tager mere fra planeten, end den kan genskabe. Vi har 100 kroner på naturens konto, men vi bruger 170 kroner. Og det gør vi år, efter år, efter år. Fortsætter vi på denne måde, vil det resultere i fødevarekriser, vandmangel og gøre os endnu mere sårbare over for ekstreme vejrfænomener og naturkatastrofer, siger han.
Udregninger af menneskets fodaftryk viser, at Earth Overshoot Day i 1971 først fandt sted i december. På 50 år har Earth Overshoot Day således rykket sig fem måneder i den gale retning.
Danmark har forbedret sig men bruger alt for meget
Der er stor forskel på det økologiske fodaftryk, forskellige lande sætter på vores fælles planet. Lande som Indonesien og Jamaica har nogle af de laveste fodaftryk i verden, mens Danmark derimod befinder sig i den mest ressourcekrævende del af verdens lande.
Hvis hele verden forbrugte af naturens ressourcer, som vi gør i Danmark, ville Earth Overshoot Day falde allerede i marts. Danmark har dog rykket sig ned af listen de seneste år. Fra at være nummer 9 i 2019 til i dag at indtage en 15. plads.
- Danmark er i en positiv bevægelse, og både regeringen og EU har taget skridt mod en grønnere økonomi og en mere bæredygtig tilgang til samfundet de senere år. Men kigger vi ud over vores egne grænser, går det fortsat den gale vej. Danmark er fx storimportør af soja, som kommer fra områder, hvor der tidligere var regnskov. Vi kan altså ikke bare hvile på laurbærrene. Der er stadig en stor opgave foran os i Danmark om at være ambitiøse både herhjemme og internationalt, siger Bo Øksnebjerg.
Generalsekretæren peger på, at én af de store politiske opgaver i de kommende år bliver at få sat et bindende mål for, hvor stort et fodaftryk Danmark – og verden – må have på vores planet. Han peger p åat en halvvering af menneskers aftryk fra forbrug og produktion i 2030 både i Danmark og globalt er nødvendigt, hvis vi skal vende tilbagegangen for klima og natur inden 2030.
amp
Top 10 over lande med det største fodaftryk:
- Qatar
- Luxembourg
- Cook Islands
- Bahrain
- Canada
- De Forenede Arabiske Emirater
- USA
- Estland
- Belize
- Kuwait
Kilde: WWF Verdensnaturfonden
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.