DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Hove servicerer den globale vindmølleindustri med smøringsteknologi. (Arkivfoto.)
Jørgen Bausager/Ritzau Scanpix

Topfolk i Hove beskyldes for insiderhandel: Direktør afviser

Et bestyrelsesmedlem og samt selskabets kommercielle direktør har solgt aktier på lidt for fordelagtigt tidspunkt, lyder anklagen fra en hovedaktionær.
12. DEC 2023 14.54
Erhverv
Kriminalitet
Navne
Økonomi

Topfolk i Hove, som servicerer den globale vindmølleindustri med smøringsteknologi, bliver nu beskyldt af storaktionær i Hove, Strategic Investment med investeringschef Kim Mikkelsen i spidsen, for at have solgt aktier i virksomheden på et lidt for godt tidspunkt. Det skrev Børsen fredag. 

Konkret skete aktiesalget i mellem en periode, hvor selskabet først opjusterede forventningerne til årets resultat, hvilket gjorde at aktien steg ca. tre pct. Blot tre uger efter nedjusterede Hove onsdag d. 6. december så forventningerne igen til et niveau, der var lavere end før opjusteringen. Det førte til et fald i aktien på over 15 pct. I den mellemliggende periode havde bestyrelsesmedlem og storaktionær i Hove Dennis Forchhammer samt Thomas Cramer, som er kommerciel direktør, solgt aktier for henholdsvis to mio. kr. og 500.000 kr. Det er disse aktiesalg, som Kim Mikkelsen peger fingre af.

- Enten er ledelsen lallende amatører, eller også er man på grænsen af noget kriminelt. Det sidste tør jeg slet ikke tænke på. Vi er selvfølgelig som aktionærer ekstremt skuffede over, at ledelsen roder rundt – og det er desværre en gentagelse fra 2022, hvor en nedjustering midt på året blev ændret til en opjustering, siger han. 

Dennis Forchhammer og Thomas Cramer har ikke villet kommentere sagen.

Direktør afviser

I en meddelelse udsendt til samtlige aktionærer i Hove, som en reaktion på anklagerne i bragt i Børsen, afviser direktør i Hove A/S, Hans Christian Hansen, dog, at der er sket noget fordækt.

Ifølge ham skyldes den oprindelige opjustering, at man var så sikker på, at der ville ske en stigning i omsætningen, som vi anså som så væsentlig, at den skulle rapporteres til markedet. 

"Opjusteringen af omsætningen var ikke stor og Guidance-intervalet for EBITDA blev indsnævret. Ærgerligt at det skete, eftersom vi kun tre uger senere – efter at have modtaget en mail om natten (dansk tid) mellem den 5. og 6. december 2023 fra vores datterselskab i USA – måtte foretage en overraskende nedjustering af både omsætning og EBITDA," skriver direktøren til aktionærerne.

Han tilkendegiver desuden at alle regler er ift. insiderhandel er blevet overholdt i forbindelse med Dennis Forchhammer og Thomas Cramers aktiesalg.

"Vi er som selskab sikre på, at der ikke er sket overtrædelse af de gældende regler for insiderhandel. Da den ledende medarbejder hhv. et bestyrelsesmedlem og mindretalsaktionær solgte aktier efter offentliggørelsen af opjusteringen den 15. november 2023 skete dette indenfor de gældende rammer for insiderhandel med aktier, og handlerne blev også korrekt anmeldt. Handlerne blev gennemført i dagene umiddelbart efter opjusteringen den 15. november 2023 og dermed længe før den 5. december 2023, hvor vi modtog mailen fra vores datterselskab."

Vil analysere situationen

Ifølge Hans Christian Hansen skete de to personers frasalg, at de to de to aktionærer pga. gældende skatteregler, "herunder de uhensigtsmæssige regler om lagerbeskatning", var nødt til at sikre likviditet til betaling af skat.

Direktøren tilkendegiver dog, at man arbejder på at lignende situationer ikke skal opstå i fremtiden.

"Vi vil i ledelsen og bestyrelsen nøje overveje, hvilke greb vi kan anvende for at sikre en højere robusthed og dermed troværdighed for Hove A/S Guidance i fremtiden. Dette med grundig analyse af hvad der er sket."

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/topfolk-i-hove-beskyldes-for-insiderhandel-direktoer-afviser

GDPR