TØNDER: I alt seks steder i Danmark er i spil til et nyt statsligt testcenter til vindmøller. Det drejer sig om placeringer i hhv Tønder, Esbjerg, Brønderslev og Jammerbugt kommuner. Det nye testcenter skal rumme mulighed for at opføre vindmøller med en højde på op til 450 meter.
To positioner er konkret i spil i Tønder Kommune, et område omkring Ballum har været i spil fra start, men for nyligt kom også det såkaldte "område F", som området i Tøndermarsken hedder i det statslige projekt, i spil.
Tønders borgmester Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) er kritisk over for begge placeringer, men især den senest tilkommende mulige placering i Tøndermarsken, har borgmesteren svært ved at se mening i, da området er fredet. Den holdning har har givet til kende overfor Indenrigs- og Boligminister, Christian Rabjerg Madsen (S).
- Jeg forstår bestemt godt behovet for et nyt testcenter, og bakker helt op om hele visionen for den grønne omstilling. Men jeg forstår til gengæld overhovedet ikke, hvorfor man nu også overvejer en placering i et af de mest naturskønne områder af Danmark, som ovenikøbet er fredet - og det har jeg også meddelt ministeren, siger Tønder Kommunes borgmester, Jørgen Popp Petersen, i en pressemeddelelse.
Har været til møde med minister
Sammen med borgmestre fra de tre andre kommuner, der er i spil til at huse det nye testcenter har Jørgen Popp Petersen, for nyligt været til møde med indenrigs- og boligministeren for at diskutere udpegningen af deres respektive kommuner.
- Ministeren var lydhør, men han fastholdt også behovet for et tredje testcenter. Han lovede dog at tage hensyn til de bemærkninger vi har i de fire kommuner, og at han vil se på en kompensationsordning for det område, som bliver udpeget til at huse testcenteret, siger Tønders borgmester.
Den endelige politiske beslutning forventes at blive taget af aftalekredsen på Christiansborg sidst i 2022 eller først i 2023. Træffes der her en politisk beslutning om, at der skal etableres et tredje nationalt testcenter, vil den efterfølgende planlægnings- og etableringsfase strække sig over perioden 2023 til 2027.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.