DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Martin Neubert stoppede i Ørsted sidste år.
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Tidligere vicedirektør i Ørsted bliver partner i CIP

Martin Neubert slutter sig til Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) som partner, Group Chief Investment Officer (CIO) og medlem af CIP's bestyrelse.
8. MAR 2023 10.50
Navne

I forbindelse med en organisationsændring i Ørsted i oktober sidste år besluttede Martin Neubert, at stoppe som kommerciel direktør og viceadministrerende direktør og forlade Ørsted efter næsten 15 år i virksomheden. 

Nu har den tidligere Ørsted-profil så fundet stedet, hvor karrieren skal forstætte. Og det bliver hos en anden stor dansk spiller i den grønne omstilling. Martin Neubert bliver således partner hos Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), desuden tiltræder han en nyoprettet stilling som Chief Investment Officer (CIO) og bliver medlem af CIP's bestyrelse, oplyser investeringsfonden i en pressemeddelelse.

- Jeg er meget glad for at byde Martin Neubert velkommen i CIP-partnerskabet. Med sin stærke track record fra den vedvarende energiindustrien, store havvindmølleerfaring og dybe finansmarkedsekspertise er han en meget stærk tilføjelse til teamet. Han har dybtgående strategiske og investeringsmæssige færdigheder og betydelig erfaring med M&A og energiprojektudvikling. Jeg er overbevist om, at Martin vil vise sig at være et perfekt match for CIP, siger managing partner i CIP, Jakob Baruël Poulsen.

Har overvejet næste skridt i karrieren nøje

Martin Neubert bliver være ansvarlig for at udvikle CIO-området for at sikre kvalitet, konsistens og styring af CIPs overordnede investeringsportefølje på tværs af fonde, geografier og teknologier.

Derudover skal han arbejde med strategisk, langsigtet markedsudvikling på tværs af nye og eksisterende fondsstrategier, samt udnytte sin omfattende erfaring med offshore vindudvikling. Selv ser Martin Neubert frem til de nye udfordringer.

- Jeg har tænkt længe og grundigt over mit næste karrieretræk og undersøgt en række forskellige muligheder for CEO og andre ledende roller inden for energiomstillingssektoren i hele Nordvesteuropa. Jeg har valgt, at CIP er det rigtige skridt for mig. Det er en meget interessant og udfordrende ny rolle, hvor jeg kan udnytte og kombinere både mine industrielle og investeringserfaringer og kompetencer fra mere end 20 år inden for energi og private equity, siger han. 

Martin Neubert tiltræder i CIP senest i juli 2023.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/tidligere-vicedirektoer-i-oersted-bliver-partner-i-cip

GDPR