DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Jens Tommerup træder ind i bestyrelsen hos Floating Power Plant. Jens Tommerup har stor erfaring for vindenergi fra blandt andre MHI Vestas og CIP.
Floating Power Plant

Tidligere MHI Vestas direktør indtræder i bestyrelsen hos Floating Power Plant

Jens Tommerup går ind i bestyrelsen i den danske virksomhed Floating Power Plant.
2. MAR 2021 13.08
Flydende havvind
Navne

Tidligere administrerende direktør i MHI Vestas, Jens Tommerup, går ind i bestyrelsen i danske Floating Power Plant, der blandt andet har specialiseret sig i flydende havvind.

Han træder ind i bestyrelsen, da han har en tro på, at flydende havvind vil være en vigtig del af den fremtidige energiomstilling.

- Floating Power Plants design, der kombinerer vind- og bølgeenergi, er spændende. Brugen af flyderen til energilagring eller Power-to-X-enheder skaber mange muligheder for yderligere at forbedre business-casen for havvind, siger Jens Tommerup. 

Jens Tommerup var den første administrerende direktør i MHI Vestas. Han fratrådte i 2018, da de to ejere af MHI Vestas Offshore Wind; Mitsubishi og Vestas havde aftalt ved oprettelsen af selskabet at udskifte ledelsen hvert fjerde år. Siden da har han blandt andet været new markets senior advisor hos Copenhagen Infrastructure Partners.

Administrerende direktør hos Floating Power Plant, Anders Køhler, glæder sig over at få en kapacitet af Jens Tommerups størrelse ind i virksomhedens bestyrelse.

- Det er fantastisk at have nogen med så meget erfaring og viden om havvindmarkedet ombord. Der er ingen tvivl om, at Jens vil hjælpe vores team på Floating Power Plant med at videreudvikle vores strategi og åbne nye muligheder, siger Anders Køhler. 

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/tidligere-mhi-vestas-direktoer-indtraeder-i-bestyrelsen-hos-floating-power-plant

GDPR