DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Nogle af verdens største vindmøller er blevet testet i Testcenter Østerild, som derfor har spillet en afgørende rolle i den grønne omstilling, lyder det fra Green Power Denmark.
Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Testcenter Østerild har rund fødselsdag

Den 10. oktober er det 10 år siden, at det nationale testcenter for prototypevindmøller i Østerild i Thy blev indviet.
10. OKT 2022 15.30
Research & Development

Et af Danmarks testcentre for vindmøller runder mandag et skarpt hjørne. Således er det i dag ti år siden, at den første vindmølle i form af en seks MW Siemens Gamesas vindmølle på 197 meter, blev rejst i Testcenter Østerild i Thy, skriver erhvervsorganisationen Green Power Denmark i en meddelelse.

Siemens Gamesa møllen var den gang den højeste vindmølle i verden. En rekord der siden er blevet slået mange gange bl.a. på testcentret i Østerild. Generelt er de store vindmøller i metermål vokset med næsten 100 meter (svarende til 50 pct. højere), og kapaciteten er blevet 150 pct. større i løbet af Østerilds 10 år, og forventningen i vindmøllebranchen er, at man inden for en overskuelige årrække rammer højdebegrænsningen på 330 meter. 

I dette efterår – og sammenfaldende med testcentrerets jubilæum – opstilles en Vestas-vindmølle, som tager den nye verdensrekord med sine 280 meter og en kapacitet på 15 MW.

"De ti år illustrerer også på fineste vis den udvikling, som vindmøllebranchen har gennemgået. En udvikling som hele tiden skubber til grænsen for, hvad man troede var fysisk og praktisk muligt. Det er da også de færreste, der tør spå om, hvor grænsen er, hvilket man historisk har måtte sande, da man i 2017 måtte udvide testcentret med to pladser, hvor det også blev muligt at opstille vindmøller på 330 meter mod de daværende 250 meter," skriver Green Power Denmark om mærkedagen for testcentret i Thy.

Selvom vindmølletestcentret ifølge Green Power Denmark altså har været en stor succes, er der alligevel behov for et nyt og større, der skal give mulighed for at teste endnu større møller. Screeningen af områder til Danmarks tredje testcenter er i gang, og det forventes sidst på året, at forligskredsen træffer beslutning om placeringen af et testcenter tre. Og det er bydende nødvendigt, mener erhvervsorganisationen.

"Så selvom ingen formentlig vil kalde Testcenter Østerild for lille, så ser vi ind i en fremtid, hvor der er behov for mere plads til højere vindmøller, der skal testes, hvis vi skal bevare vores førerposition. Helt op til 450 meter forventer vi, at vindmøllerne vil komme op på i fremtiden, og det er der desværre ikke plads til i Østerild," lyder det fra Green Power Denmark inden organisationen igen hylder Testcenter Østerild.

"Udviklingen i den grønne omstilling har også været markant, og ambitionerne i Danmark, Europa og globalt har været støt stigende siden indvielsen af Østerild i 2012. Vindenergi spiller en større og større rolle i den grønne omstilling, og den drives i høj grad af vindmøller, der har været testet i testcentret i Østerild. Sagt på en anden måde, er der en direkte forbindelse mellem testcenteret i Thy og hele verdens omlægning til grøn energi."

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/testcenter-oesterild-har-rund-foedselsdag

GDPR