DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
EU-Kommissionen vil indføre en fælles definition af korruption, hæve straffe og styrke antikorruptionsmyndighederne på tværs af EU. Samtidig vil udspillet også styrke indsatsen mod korruption i tredjelande, som EU-landene samarbejder med, siger EU's udenrigschef, Josep Borrell.
Frederic Sierakowski/Ritzau Scanpix

Styrket indsats mod korruption kan øge danske virksomheders ordre

Danske virksomheder går glip af indtjening, fordi man afviser korruption. Men det kan udspil ændre, håber DI.
3. MAJ 2023 15.34
Demokrati
Økonomi

EU-Kommissionen fremlagde onsdag et udspil, som skal styrke indsatsen mod korruption på tværs af EU-landene. Det kan på sigt få positiv betydning for danske virksomheders indtjening, håber Dansk Industri (DI).

- Korruption er gift for danske virksomheder og deres aktiviteter. De bruger mange ressourcer på at undgå korruption, så det, at vi får fælles og lidt skrappere retningslinjer på tværs af EU, er en rigtig god nyhed, siger Marie Gad.

Hun er chef for global udvikling og bæredygtighed i DI. I den forbindelse er hun i kontakt med danske virksomheder, der opererer i flere lande.

Udspillet fra EU-Kommissionen er endnu ikke vedtaget, men det lægger op til at harmonisere definitionen af korruption på tværs af EU. Samt styrkede anti-korruptionsmyndigheder og strengere straffe.

Danmark i top

Danmark ligger i forvejen i top i EU, når det gælder opfattelsen af, om den offentlige sektor er fri for korruption. Det viser tal fra det europæiske statistikkontor Eurostat. Men for nogle øst- og sydeuropæiske EU-lande ser billedet anderledes ud. Derfor skal indsatsen ensartes.

Spørgsmål: Hvilke problemer støder danske virksomheder på, når de opererer i lande med korruption?

- Det kan være mange forskellige ting. Man kan eksempelvis blive bedt om at betale for at få en bureaukratisk proces til at glide hurtigere. Det kan være et skøde, der skal på plads eller en tilladelse, som virksomheden har brug for. Men det kan også være i forbindelse med offentlige udbud. Det er klart en stor udfordring, siger Marie Gad.

Udbudsprocesserne er ofte tunge at gennemføre. Og hvis der samtidig er korruption involveret, et det ikke længere attraktivt at forsøge at vinde et udbud.

- Danske virksomheder byder simpelthen ikke på offentlige udbud i lande, hvor korruption er en stor udfordring. For det kan ikke betale sig for dem. De har typisk en nultolerancepolitik i forhold til korruption, siger Marie Gad.

Spørgsmål: Hvis udspillet bliver gennemført, kan det så betyde, at danske virksomheder på sigt får ordre i lande, som man hidtil har holdt sig fra?

- Ja, det tror jeg. For korruption i et offentligt udbud betyder, at det ikke er den bedste, der vinder. Og vi ved, at danske virksomheder er konkurrencedygtige, så hvis de får lov at være med i konkurrencen på retfærdige betingelser, så tror jeg, at de vil vinde flere kontrakter, siger Marie Gad.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/styrket-indsats-mod-korruption-kan-oege-danske-virksomheders-ordre

GDPR