
Ulykkerne stod i kø i 2022. Rusland gik i krig i Ukraine, og forsyningen af russisk naturgas til Europa blev kraftigt reduceret. Der manglede vand til vandkraftværkerne. Atomkraftværker i flere europæiske lande var lukket ned på grund af reparationer, eller fordi de manglede vand til køling, og prisen på træpiller gik gennem loftet.
Mangel på energi førte til stærkt forhøjede priser på strøm, men en enkelt god nyhed står tilbage: Vores produktion af strøm belastede ikke klimaet mere, end den gjorde året før.
En gennemsnitlig kilowatt-time i stikkontakten udledte 132 gram CO2 i 2022. Det er lavere end i 2021, viser en foreløbig opgørelse fra Green Power Denmark.
- For at kompensere for den manglende naturgas og den lavere produktion af både vandkraft og atomkraft, har kraftværkerne i Europa øget forbruget af kul. Det har været et spørgsmål om at sikre, at forbrugerne har strøm i stikkontakten. Men samlet set har det ikke ført til mere CO2-udledning fra elforbruget i Danmark. Tværtimod var strømmen grønnere end året før, og det er glædeligt, siger Kristian Jensen, der er adm. direktør i Green Power Denmark.
En større produktion fra vedvarende energikilder især solceller og vindmøller er den primære årsag til, at CO2-udledningen ikke er steget. Vindmøller og solceller har aldrig produceret så meget, som de gjorde sidste år.
De usikre tider på elmarkedet de seneste år har fået CO2-udledningen fra elproduktionen til at stagnere. Men hvis vi går lidt længere tilbage, er der sket et voldsomt fald i udledningen. I 2018 udledte vi 193 gram CO2 pr. kWh – altså 53 procent mere end i dag, viser opgørelsen fra Green Power Denmark.
Senere på året kommer Energinet med en endelig opgørelse over CO2-udledningen fra produktionen af el.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.