DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Storbritannien lukker sit sidste kulkraftværk ved midnat

Det er første gang, at et G7-land gør sig uafhængig af kul, når Storbritannien lukker sit sidste kulkraftværk.
30. SEP 2024 13.10
Energi
Internationalt

Ved midnatstid lukker Storbritannien sit sidste kulkraftværk, Ratcliffe-on-Soar. Dermed bliver landet det første G7-land, der gør sig uafhængig af det forurenende kul, skriver NTB.

Afviklingen af kulkraftværket kommer til at tage cirka to år, og ifølge ejeren Uniper vil de 170 tilbageværende medarbejdere bidrage til processen. Kraftværket har leveret strøm i mere end et halvt århundrede.

Den britiske regering hylder nedlæggelsen af kraftværket som en milepæl i arbejdet med at generere al Storbritanniens energi fra vedvarende kilder inden 2030.

Afslutningen på en æra

Storbritanniens energiminister, Michael Shanks, siger, at nedlæggelsen markerer afslutningen på en æra, og at kularbejdere kan være stolte af det arbejde, de har udført i over 140 år.

- Vi som nation skylder flere generationer af briter en enorm tak. Kullens tid er måske forbi, men en ny tid med gode job i energisektoren er lige begyndt, siger han ifølge NTB.

Det var i London i 1882, at verdens første kulkraftværk åbnede. Det blev ifølge NTB en katalysator for den industrielle revolution. Mere end halvdelen af Storbritanniens elektricitet kommer i dag fra vedvarende kilder som vind- og solenergi. Resten kommer fra naturgas og kernekraft.

Tidligere så dette dog markant anderledes ud. I 1990'erne var omkring 80 pct. af Storbritanniens elektricitet produceret af kul. I 2012 var dette tal faldet til 39 pct., og i 2023 var det kun en pct. Det viser tal fra det britiske elektricitet- og gasselskab National Grid.

- For ti år siden var kul den førende kilde til elektricitet her i landet, og det genererede en tredjedel af vores elektricitet. At nå hertil efter kun et årti, hvor kul er blevet erstattet af rene energikilder med et lavt CO2-aftryk, er en utrolig præstation, siger Dhara Vyas, vicedirektør i brancheorganisationen Energi UK.


/ritzau/NTB

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/storbritannien-lukker-sit-sidste-kulkraftvaerk-ved-midnat

GDPR