Store solcelleparker, en hurtig-ladestation til elbiler, et nyt erhvervsområde og øget elektrificering af fjernvarmen. Der er fart på den grønne omstilling i Ringsted, og det stiller krav til byens elnet.
Der for har Cerius, der ejer, driver og udbygger elnettet i størstedelen af Region Sjælland, besluttet at investere mere end 150 mio. kr. i at fremtidssikre byens elnet.
Investeringen omfatter både opkøb af grunde, opførsel af transformerstationer og komponenter til forstærkning af infrastrukturen i byen, oplyser netselskabet i en pressemeddelelse.
- Vi er vidner til en accelereret elektrificering både hos private samt erhverv, og det stiller krav til vores alles elnet. Derfor sætter vi nu ind med denne investering, så vi kan sikre, at der også i fremtiden er den samme høje forsyningssikkerhed via elnettet i Ringsted. Elnettet er fuldstændig afgørende for den grønne omstilling, for der er ingen tvivl om, at bevægelsen væk fra fossile brændsler kun vil fortsætte med at øge elektrificeringen i samfundet, siger Jens Fossar Madsen, adm. direktør i Cerius.
Han tilføjer, at Cerius og søsterselskabet Radius kigger ind i mange nye projekter, som betyder, at der frem mod 2030 sammenlagt skal investeres et tocifret milliardbeløb i elnettet. Ligesom i Ringsted skyldes det, at man over hele Sjælland, Lolland Falster og øerne ser en bevægelse væk fra naturgas samt olie og en øget efterspørgsel på el.
- I Danmark kan vi glæde os over et robust elnet, men skal det også være tilfældet i fremtiden, så er vores infrastruktur nødt til at følge med udviklingen. Det betyder, at når vi investerer i nettet, så gør vi det ikke alene for at imødekomme behovet fra private, virksomheder, fjernvarmen og kommunerne med flere i dag. Vi gør det også for at sikre, at der er rum i nettet til den udvikling, som vi kigger ind i, siger Jens Fossar Madsen.
Cerius forventer, at projektet i Ringsted vil stå færdig i løbet af 2026.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.